Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

XIX den blæser ulige sjeldnere end Sydvesten, dog sætter ligesaa store Luftmasser i Bevægelse, beroer aabenbart paa dens la- vere Temperatur og Luftmassernes større Tæthed. — I Polai’zonen, hvor Solen altid staaer meget lavt og i en større eller mindre Deel af Vinteren slet ikke kommer over Horizonten, synker Temperaturen til sit Minimum, og Nedslaget tilhører den varmere Deel af Aaret, da Vin- teren fordetmeste er for kold til at Sneefald kan finde Sted. Endnu mere forskjellig end Zonernes Klimatforhold er deres organiske Natur, idet denne ikke alene er betinget af Klimaet men tillige frembyder store oprindelige For- skj elligheder mellem den nye og gamle Verden og Ny- hoUand. Seer man imidlertid bort fra disse, der i det Følgende ville blive nærmere omtalte, have Zonernes Plante- og Dyreverden dog et vist almindeligt, alene af Klimatforholdene afhængigt Præg, som ogsaa tillader en ganske almindelig Betragtning. I den tropiske Zone og navnlig paa saadanne Steder, hvor høi Temperatur og stor Fugtighed ere forenede, opnaaer Vegetationen sin største Rigdom og Kraft; de stedsegrønne Skove udmærke sig ligesaameget ved Rigdom paa Arter og Træernes gi- gantiske Størrelse som ved Mangfoldighed af slyngende og snyltende Planter; talrige Planteformer som Palmer og Bananer, Bambusgræsser og træagtige Bregner have her deres rette Hjem, og Blomsternes Pragt, Størrelse og Vel- lugt gjør ofte et næsten eventyrligt Indtryk. Steppe- vegetationen er i Forhold ikke mindre rig end Skovenes, og Culturplanternes Antal overgaaer langt den tempere- rede Zones. Ogsaa Dyreverdenen har sin største Arts- rigdom mellem Troperne. Klattrende Dyr (Aber, Pape- gøier o. a.) færdes i Skovene, medens de store Tykhudede