Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

UDK: 551.4

Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
8 Cap Roque i tvende Arme, og medens den venstre af disse løber sydpaa langs den brasilianske Kyst, gaaer den høire mod NV langs Nordsiden af Sydamerika og træder gjennem Antillernes Økjæde ind i det caraibiske Hav. Langs Kysten af Centralamerika strømmer den derpaa ind i den mexicanske Bugt, snoer sig med sti- gende Hastighed Syd om Florida og træder endelig under Navn af Golfstrømmen ud i Atlanterhavet, hvoi’ den for det Første tager Retning mod N. og NO. langs Kysten af de forenede Statei’. Med tiltagende Brede men af- tagende Varme og Hastighed flyder Golfstrømmen op mod Newfoundlandsbanken, hvor den mødes af den kolde Polarstrøm, der med SO. Retning kommer ned gjennem Davisstrædet; den bøier nu af mod Øst, idet den glider ud over Atlanterhavet, men endnu inden den har naaet Azorerne spalter den sig i tvende Arme, af hvilke den ene løber langs den afrikanske Kyst mod Syd og ialtfald deelviis forener sine Vande med Æqvatorialstrømmen, medens den anden gaaer mod NO. mellem Storbritannien og Island og spores paa hele den norske Vestkyst lige- fra Lindesnæs til Nordcap. — Det vil saaledes sees, at Atlanterhavets Strømsystem i det Væsentlige danner en stoi’ Hvirvel, hvis nordlige Begrændsning dannes af Golf- strømmen, medens Æqvatorialstrømmen danner den syd- lige, og fra denne udgaae da atter flere Sidegrene saa- som navnlig den brasilianske og skandinaviske Arm. Hvor Havet er roligt indenfor Strømkredsen, dækkes det i en Udstrækning af mange tusinde Mile af den saakaldte Sargassotang, hvis store fritsvømmende Bunker under- tiden ere saa tætte, at de indvirke hæmmende paa Skibenes Fart, og da en Hvirvel altid er lavest i Midten, saa kan Sargassobanken ikke forandre Plads,