Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

19 Individer, som betinger de store Fiskerier ved den norske KystogpaaNewfoundlandjsbanken; blandtCrustaceerne maac * især fremhæves mange tangloppeagtige Former (Amphipoder) samt ved den norske Vestkyst Hummeren; blandt Muslin- gerne Østersen og den almindelige Blaamusling og mellem Sneglene talløse Skarer af nøgne Vingesnegle (Clione bo- realis), der afgive et vigtigt Næringsmiddel for de store Bardehvaler. Den n o rdligste De el af det stille Hav synes at udmærke sig ved mange pantserkindede Fisk; i de sydlige kolde Have færdes store Flokke af Peng- viner, som under Rugetiden i talløse Mængder befolke de yderste Landpynter og Oceanets smaa isolerede Øgrupper. Besøge vi de varmere’ Have, ville vi her finde Faunaen mærkeligt forandret; Artsrigdommen forøges, de nordiske Former forsvinde og nye træde i deres Sted. Allerede i Middelhavet begynde Havskildpadderne at vise sig, mellem Fiskene fremherske Makreler (f. Ex. Thunfisken), Læbefisk og Sparoider, og medens tropiske Former som Bjørnekrebs (Scyllarus) og Søknælere (jSqvilld) optræde mellem de talrige Crustaceer, ere Papirsbaaden^^onczwto), Boremuslingen (Pholas) og Ædelkorallen (C. rubrum) ikke mindre interessante Repræsentanter for Bløddyrene. Imid- lertid er det dog først mellem Vendekredsene, at Havets Dyreverden opnaaer sin største Pragt og Arts- rigdom. Som i Polarhavet drives ogsaa i det stille Hav, dog navnlig i Omegnen af 30° nordlig og sydlig Brede, en ind- bringende Hvalfangst, hvis Gjenstand her baade er Ret- healer og Kaskelotter; Øresælerne (Otarid) erstatte de egentlige Sæler, og ved Kysterne af det indiske Tlav lever Dugongen, medens de beslægtede Manati-Arter tilhøre begge Kysterne af det tropiske Atlanterhav. Overalt mellem Vendekredsene færdes talrige Havskildpadder, og 2*