Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

24 selve Isen, og danner saaledes de kolossale svømmende lisbjerge, der gjøre Seiladsen saa farlig i de polare Have. — Den Masse af lis, der aarligt frembringes af disse lis- strømme, er ganske overordentlig betydelig, og man har beregnet, at alene de 5 store aarligt levere idetmindste 5000 Mili. Kub. Alen tilsammen! Belæssede med Gruus og Steenblokke, som paa Grund af Kystfjeldenes Forvit- tring ere nedstyrtede paa dem, søge lismasserne gjennem Fjordene ud i aaben Sø og føres derpaa af Strømmen gjennem Davisstrædet ud i Atlanterhavet; Syd for New- foundland komme de i Berøring med Golfstrømmens varme Vand og opløse sig, deres Steenmasser synke tilbunds, og ved dette Bundfald, der naturligviis har fortsat sig gjennem AartUsinder, er formodentlig den store New- foundlandsbanke bleven dannet. Hvad de klimatiske Forhold angaaer, svarer Grønlands Vestside kun tildeels til de øvrige Polarlande. Klimaet er Kystklima, raat og barskt og derhos temme- lig ustadigt navnlig mod Syd. Under den 70de Bredegrad kommer Solen i 2 Maaneder slet ikke over Horizonten, medens Sommeren i ligesaalang Tid (nøiagtigere 65 Dage) har uafbrudt Dag, men Polarvinterens Nat har en lang Dæmring ved sin Begyndelse og Slutning, og de stærke Nordlys bidrage ikke lidet til at opklare dens Mørke. Længst sydpaa i Julianehaab, der omtrent ligger under samme Brede som Christiania, er Vinterens Middeltempe- ratur 4- 5°, Sommerens 7°, men efterhaanden som man kommer nordpaa, tiltager Klimaet i Strenghed, og i Uperni- vik er Vinterens Middeltemperatur sunken til — 17°, Sommerens til + 2£°. I Sammenligning med de tilsva- rende Egne paa den norske Vestkyst har saaledes Grøn- lands Vestkyst et meget ugunstigt Klima, men paa Mel-