Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

UDK: 551.4

Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
25 ville Øen i det arktiske Arcbipel, som kun ligger et Par Grader nordligere end Upernivik, er Vinteren omtrent 10° koldere, og i lakutzk i Sibirien, hvis Brede svarer til det sydlige Grønlands, er den 13° koldere end i Upernivik, skjøndt Sommeren er varm nok til at Kornavl kan finde Sted.! Tidligt paa Efteraaret men forskjelligt efter Breden og de stedlige Forhold lægge Fjorde og Sunde til og for- ene de arktiske Øer indbyrdes og med Fastlandet, men i December, naar Vinterstormene rase, brydes lisdækket med en selsom Larm, Tisflagerne kastes ovenpaa hinanden, og Skrueisen taarner sig op i de eventyrligste Skikkelser for næste Foraar atter at brydes og sættes i Bevægelse af de polare Strømme. Østerfra føres store Masser af Driviis (Storisen) Syd om Grønland og derpaa langs Vest- kysten et Stykke op i Davisstrædet, medens lismasserne fra det arktiske Archipel søge mod Øst ud i Baffin- bugten og under Navn af Pakisen beleire dennes Vest- side til Cap Walsingham, inden de med Strømmen gaae sydpaa ud i Atlanterhavet (see Strømkortet). — Kolde Nordenvinde og varme Søndenvinde ere herskende i Baf- finbugten og Davisstrædet, men især er Østenvinden mærkelig, der medfører høi Temperatur og tør Luft og ikke sjeldent udvikler sig til voldsomme Storme. I Syd- grønland er Klimaet temmelig fugtigt, længere nordpaa er det snarere tørt og forsaavidt meget gunstigt baade for de Indfødtes Jordhytter og Colonisternes Træhuse. Under saadanne Naturforhold, som de vi lier have lært at kjende i Grønland, kan man naturligviis ikke vente nogen rig Udvikling af det organiske Liv. Arternes Antal er i det Hele kun ringe, men Formerne udmærke sig i Reglen ved en Rigdom paa Individer. Den ti] Kysterne indskrænkede Planteverden har ganske