Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

Forfatter: E. Løffler

År: 1864

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

UDK: 551.4

Med lithographerede og xylographerede Kort samt en Farvetrykstavle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
35 eensformig, høist eiendommelig Steppevegetation lige til Rio del Nortes Kilder; i St. Fé er Himlen klar næsten hele Aaret rundt, og Agerdyrkningen (Mais og Hvede) udkræver fordetmeste et kunstigt Vandingssystem. Det tørre Klima og den deraf afhængige eensformige Steppeflora med sine Cactuser, Bynkearter (Artemisier) og Salturtei' vedligeholder sig i det Hele taget paa de store Høisletter i det Indre; først høit nordpaa optræde mørke Naaleskove, som ogsaa dække Rocky Mountains lige til Polarkredsen og med gigantiske Arter navnlig Pinus Douglasii pryde Landet ved Oregon og den høie Sierra Nevada. — Under Søvindens Indflydelse har Kystlandet ved det stille Hav et mildt og meget fugtigt Klima, der staaer i en skarp Modsætning til det tørre Høilands; Regn falder især i Vintertiden, og ligesom Snee er sjelden ved Oregon, saa- ledes Jægger Floden i det Høieste til nogle faa Dage. Hvor gunstigt Varmeforlioldene stille sig i disse Egne sees bedst deraf, at vi paa Sitka-Øen have en Middel- temperatur forVinter og Sommer af og -j- 10° R, medens Vinteren i Nain, der ligger under samme Bredegrad paa Østsiden af Labrador, liar en Middeltemperatur af 4-14°, og Sommerens Middelvarme ikke overstiger + 6°. Alleghanybjergene og østkysten. Næstefter Cordillererne ere Alleghanybjergene Nord- amerikas betydeligste eller rettere eneste betydelige Bjerg- land. De tilhøre Continentets Østside og løbe nogenlunde parallelt med Atlanterhavets Kyst, dog saaledes, at de længst mod Syd adskilles fra denne ved et temmelig bredt Lavlan dsbælte, der nordpaa bliver smallere og smal- lere og tilsidist næsten ganske forsvinder paa den af skarpe fjorclagtige Bugter (Chesapeak B., Delaware B. o. a.) 3*