Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

37 mod Vest begynder Jordens største Steenkulsformation, der indtager hele den midterste Deel af Nordamerikas Fast- land. Alleghanybjergene opnaae ingen betydelig Høide, og kun længst mod Syd stige de i de saakaldte Black- Mountains til 6280', men Høiden synes temmelig eensformig, og nordpaa i Omegnen af Horicansøen (Champlain) staaer den ikke meget tilbage for den allerede anførte. — NewBruns- wick og N. Scotland mellem Lawrencebugten og Fundybugten maa baade orographisk og geognostisk betragtet ubetinget henregnes til Alleghanysystemet; hvorvidt derimod det Samme gjælder om den bjergrige Ost- og Nord-Ost Side af Labrador, kan man vel næppe afgjøre for Øieblikket. Med Hensyn til Klimaet i Nordamerikas Atlanter- havsstater, da udmærker det sig ved en paafaldende Con- tinental Charakteer, ved tør Luft og stor Forskjel mellem Aarstiderne. Dette træder i Særdeleshed frem ved at sammenligne de herliggende Byer med dem, som ligge under samme Brede paa Europas Vestkyst. I Gøteborg f. Ex. er Middeltemperaturen for Vinter og Sommer -r og + 13^° R., medens den i Nain beløber sig til 4- 14° Og go, Og hvad NewYork og Neapel angaaer, der omtrent have samme Sommervarme (c. 18|° R.), saa er Vinterens Middeltemperatur paa det første StedO0 og paa det andet 4- 8°. Den aarlige Regnmængde beløber sig gjennem- gaaende til 40 a 50", men skjønclt den saaledes i det Hele er større end i Europa, udmærker dog Luften sig ved en høi Grad af Tørhed, der endog har en væsentlig Indflydelse paa Befolkningens Charakteer og det daglige Livs Sydsler. Grunden til dette ved første Øiekast saa paafaldende For- hold ligger deri, at den herskende Vestenvind, som her er en Landvind, allerede har afgivet sin Fugtighed paa Con- tinentets høie Sydhavskyst og ved at blæse over de