Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

60 store Flodsystemør (Orinoco, Amazonas og la Plata) i det Hele er meget svagt udviklet. Mellem Orinoco og Ama- zonas (Rio Negro) danner endogsaa den mærkelige Flod- arm Cassiquiare en fuldkommen constant Forbindelse, og paa den anden Side nærme Amazonflodens sydlige Tilløb sig i den Grad til Paraguay, at det kun vilde koste ringe Møie at forene dens Strømgebet med la Platas. Syd- amerika udmærker sig ved en ualmindelig Rigdom paa store vandrige Floder, og kan det end være tvivlsomt, om Ama- zonas er Jordens længste Flod, saa kan der næppe være Spørgsmaal om, at den og dens talrige Tilløb tilsammen udgjøre det største Strømgebet paa Jorden. Den nordligste af Sydamerikas store Floder er Ori- noco. Fra dens Kilder, som ere at søge i Guianas Indre, omkrandser den i en Bue Bjerglandets vestlige Deel, dan- ner de prægtige Vandfald ved Maipures og Atures og vender sig derpåa mod Øst, idet den gjennem et stærkt forgrenet Delta udgyder sine Vande i det atlantiske Hav. Fra Cordillererne modtager den vandrige Tilløb i Guaviare, Meta og Apure; sydpaa staaer den gjennem Cassiquiare i Forbindelse med Amazonfloden. Denne sidste, der udspringer i den lille Alpesø Lauricoca paa Nordsiden af Cerro de Pasco, løber som en brusende Fjeldstrøm gjen- nem den vestlige Længdedal i de nordperuanske Cordille- rer, vender sig derpaa mod NO, gjennembryder Bjerglandet i det smalle Fjeldpas Pongo de Manseriche og træder nu som en bred og vandrig Strøm ud i Brasiliens Sletteland, idet den under et vedvarende østligt Løb søger til Oceanet. Af dens nordlige Bifloder maa især udhæves Japura og den brede, ørige RioRegro; af de sydlige Tilløb Rio Ma- deira, som udspringer i Cordillererne, og Tapayos, Xingu og Tbcantin, hvis Kilder ere at søge i Brasiliens indre