Lærebog I Den Physiske Geographie I Forbindelse Med En Oversigt Over Jordens Etnographiske Forhold

61 Høiland. Amazonas har paa sine Steder en Brede af over en geographisk Miil og fører uhyre Vandmasser til Oceanet, som den gjør ferskt i en anseelig Strækning udenfor sin Munding. Ebbe og Flod spores langt op i Strømmen, hvis hele Længde kan anslaaes til 720 geogr. Miil, og dens Afleiringer ere saa betydelige, at de ikke alene i en viid Udstrækning danne dens Bredder saavelsom den store, i Mundingen liggende 0 Marajo, men endogsaa under Paa- virkning af Æqvatorialstrømmen have frembragt det brede og stedse voxende Lavlandsbælte, som strækker sig hen langs Nordsiden af Guianas Høiland. — Hvad endelig la Plata angaaer, saa dannes den hovedsageligt af Parana, der udspringer paa Serra da Mantiqueira, og Paraguay, hvis Kildei’egion ligger i Brasiliens Høiland NO for Villa Bella. Fra Cordillererne modtager denne sidste betyde- lige Tilløb, blandt hvilke især maa udhæves Pilcomayo; Uruguay forener sig med la Platas stærkt udvidede Liman, der er vanskelig at beseile paa Grund af dens udstrakte Sandbanker. Som man efter den store Udstrækning havde Grund til at vente, frembyde Sydamerikas Sletter væsentlige For- skjelligheder baade i Klima og Planteverden. Ved Orinoco og dens Bifloder dækkes Landet af en eensformig Græsvegetation, som kun nu og da afbrydes af lavt Mimose- krat og i Deltaet smykkes af den høie Mauritiapalme; naar Regntiden indtræder i Slutningen af April, antage disse udstrakte Sletter (Lianos) et friskt og blomstrende Udseende, men under Vintertidens lange Tørke forvandles Græsset til Hø, Jorden slaaer dybe Revner, og Passatvin- den hvirvler tykke Støvskyer hen over Landet. VedAma- zonas har Naturen et ganske andet Physiognomie, thi største Delen af dens uhyre Flodgebet er egentlig at