Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

I. Spirings - Perioden. Fig. 72. b de samme Dele som characterisere Knopperne, og herved adskille de sig bestemt fra Froene. Kartoffelen er, især nogle Sorter, en kun lidet forandret Knop. Gjennemfljærer man paalangs en liden Mandelkartoffel og sammenligner Gjennemsnittet (Fig. 72) .med Gjennemsnittet af cn Knop, f. Ex. hos Syrenen, saa have vi folgende til hinanden svarende Punkter: a, er Grunden eller Til- hæftningspunktet af Knoppen, b, Spidsen eller det yderste Skrid, c, Barken, d, Mar- ven, e, Karbnndterne i Knoppens Stængel- parti. Her viser Knollen den forste Forfljel, idet Stcengelpartiet i Knoppen er ganske flint og tyndt, i Knollen derimod paa Grnnd af overvejende Udvikling af Bark- og Marv- Cellevcrvct viser det sig tykt og kjodfuldt. Foruden Stængelpartiet findes i Knollen ogsaa unge Blade, men disse ere ganske tilbage- trængte og egenlig fim Antydning af Blade. Under hvert af Kartoffelens saakaldte Dine (f) seer man nemlig cn liden Fremragning (g), der har Udseende af en paatvcers gaaende Fold. Dette er den hele Rest af det und- viklede Blad- I Knoppen finder man endelig i Vinkelen ovenfor ethvert Blad Anlæget til cn ny Knop; disse Knop-Anlæg ere hos Knollen iøjnefaldende stærkt Udviklede, og ndgjore de saakaldte Dine hos Kartoffelen (/*). De anatomiske Forhold hos Kartoffelen ere allerede ovenfor (§ 8) omhandlede. I Henseende til Knollens Betydning som underjordisk Knop gjælder Alt hvad der her er sagt om Kartoffelen, ogsaa om ^ord- æblerne (Topinambours), men de adskille sig fra slartoflerne derved, at de istedetfor Meelstof indeholde Sukker og Innlin. Ogsaa sindes hos dem nogle Udvidede Mellemgange, som indeholde en lysgunl fed Olie. B. Betingelser for Spiringen. Spiringen, ligesom ethvert Phænomen i hele Plantens Liv, § 37. yttrer sig i 2 væsenligt forstjellige Momenter: deels er det nemlig chemist-physiske Processer, hvorved der dannes nye Stoffer, deels