Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

I. Spirings-Perioden. Froe spire hurtigere end de fuldkomment modne. Dette vilde ved Dyrkning i det Store let have til Følge, at Frøene allerede vilde komme frem af Jorden paa en UgUnstig Tid og enten gaae til Grunde eller dog frembringe svagelige Planter, men det er endog sandsynligt at en Plante, der udvikles af slige for tidligt hostede Froe, i mange Henseender vilde afvige fra den normale Plante. Desværre savne vi ogsaa herom tilstrækkelige Iagttagelser. Det er ingenlunde ligegyldigt, paa hvilken Tid Froet § 39. nedlægges i Jorden, og i denne Henseende maa man deels tage Hensyn til den Tid som er forløbet siden Frøets Modenhed indtraadte, deels til Aarstiden. Frøets Spireevne a: Kraft til Under gunstige ydre Forhold at Udvikle sig til en Plante, har meget forskjellig Varighed hos forskjellige Planter og selv hos famine Plante nnder forskjellige Omstændigheder.' Kaffebønner tabe deres Spireevne allerede efter 6 Ugers For- lob, nogle andre Froe, f. Ex. Skjaller, Kofode, endnu hurtigere. Derimod have vi Exempel paa at Iordbærfroe have spiret efter 1500 Aars Forlob, og man har bragt Hvedekorn, opgravede af de ægyp- tiske Mumiebegravelser, til at spire, hvilket altsaa forudsætter en Hviletid af idetmindste 3000 Aar. Nøjagtigere Iagttagelser over Cnltmplanterne have vi ikke. Forsøg anstillede af Decandolle i den botaniske Have i Geneve, synes at bevise, at meelstofholdige Froe nnder lige Omstændigheder i det Hele bevare længst deres Spireevne, dernæst olieholdige, og at Froe, som indeholde Garvestof, hurtigst blive udygtige til Spiring. Det Forhold, hvorunder Spireevnen længst vedligeholder sig, er naturligviis et saadant, hvorved alle Indvirkninger, som kunde fremkalde en begyndende Spiring, saavidt muligt ere udelukkede, altsaa en jævn, lav Temperatur, fuldkommen Torhed og en ind- flnttet, ikke afvexlende Ätmosphare. Herpaa beroer ogsaa Ind- retningen af de saakaldte germoirs hos Franffmændene og Ma- roccanernes Matamoros til Opbevaring af Sædekorn. Disse ere 6-8 Fod dybe Grave, forneden udfyldte med tort Sand; herpaa Udbredes Sæden og bedækkes atter med tort Sand, hvorefter Graven tilkastes. Andre Froe, nemlig af Vandplanter, tabe derimod deres Spirccvile ved at opbevares paa terre Steder. Kulde, selv indtil — 40 R>, tilintetgør ikke Spireevnen; en hoi Grad af Varme virker forfljelligt efter Omstændighederne. Efter Forsøg af Edwards og Collin tabe Kornsorterne deres Spireevne ved at nedlægges 1/4 Time