Udviklingslære

107 mest skikkede vokser og formerer sig, sker der altsaa en Tillæmpning af Individer og Typer efter den herskende Natursammenhæng. Læren om Kvalitetsvalget bliver en Tillæmpningsteori, naar man ser den fra Natursammen- hængens Synspunkt. Titlen paa Darwins Bog: „Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen" er en Kamptitel, der kan være vildledende, forudsat man i Bogen venter at finde en dokumenterende Paavisning af de fremad- skridende Forandringer, der har bevirket de nu eksiste- rende Arters Fremkomst. Spørgsmaalene, om hvilke Ar- ter der i en given Periode repræsenterede Tillæmpningen, om Stamformerne for de forskellige Arter, om Udarbej- delse af Stamtræer o. lign., staar for Darwin i anden Række. Tillæmpningsteorien er for ham det vigtigste; dog underkender han ikke Værdien af hine Spørgsmaal. Et Sted ytrer han saaledes: „I Følge min Teori nedstam- mer de beslægtede Arter fra en fælles Stamform, og under Modifikationsprocessen er enhver af dem bleven tillæmpet til sin egen Hjemstavns Livsbetingelser og har afløst og udryddet sin Stamform og alle Overgangsformer mellem dens tidligere og dens nuværende Tilstande". Han udtaler endvidere sin Tro paa Dyrenes Nedstamning fra i det højeste fire eller fem Stamformer og Planternes fra et til- svarende eller et mindre Antal Former. Men øvrigt har Darwin med Rette kunnet gaa ud fra, at Spørgsmaalet om Stamformerne er et Spørgsmaal, hvis Løsning først paatrænger sig efter Lærens Grundlæggelse. Kvalitetsvalget virker ved Livsgodernes Overdragelse til de heldigere stillede Individer og Typer. Godkender man den Opfattelse, at ikke alle Individer er lige heldigt rustede til Kampen for Tilværelsen, da bliver det vanske- ligt at komme udenom Troen paa en naturlig Udvælgelse fremgaaet af en Nyttetillæmpning. Adskilligt af den Mod- stand, som Darwins Lære mødte, skyldes iøvrigt vist hans mindre nøjagtige Sprogbrug, der vanskeliggjorde Forstaaelsen. Af den Grund foreslaar ogsaa Herbert