153
skabs Newton. Ligesom Newton ved sin Anvendelse af
Tyngdeloven bragte Orden, hvor der før var Kaos, saa-
ledes har Darwin ved sin Omdannelseslære muliggjort
en tilsvarende Orden i Opfattelse af en Verden, der tid-
ligere ganske kaotisk trodsede alle Klassifikationsbestræ-
belser. Da Kepler ikke ved nogen kendt Aarsag kunde
forklare sig Planeternes Baner, saa tyede han til en over-
naturlig Aarsag og formodede, at hver Planets Bevægelser
styredes af en Skytsengel; disse Skytsengle kunde New-
ton undvære, da han havde nok i Tyngdeloven. Da
man ikke tidligere kunde forklare sig Arternes relative
Uforanderlighed og Bastardernes hyppige Ufrugtbarhed,
saa tyede man til en mirakuløs Skabelse; denne Skabelses-
virksomhed kunde Spencer og Darwin undvære, de havde
nok i den faktiske Natursammenhæng. Den logiske
„Sparsommeligheds Lov“ forbyder at antage fjærnere Aar-
sager, naar nærmereliggende er tilstrækkelige til Fæno-
menets Forklaring; men for mange Mennesker har de
fjærnere Aarsager stærk Tillokkelse. Den Strid mellem
Logikere og Naturforskere, der begyndte med Leibniz, er
endt med Logikernes Sejr: man kan ikke give en teoretisk
Klassifikation af de naturhistoriske Realiteter. Selv Dar-
wins Klassifikation er praktisk; den medtager som Ordnings-
mærker det, der kan belyse Afstamningsslægtskabet, og
kun de Træk, der belyser dette, har udviklingshistorisk
Interesse.