Udviklingslære

152 fremkomne paa meget forskellige Steder og godtgør derved Rigtigheden af Darwins Lære om, at ensartede Varieringer ofte kan opstaa uafhængig af hinanden. Han omtaler ligeledes Træer, hvis Frugter halvt er rene Ferskner og halvt rene Nektariner (glathudede, sødlige), og andre Træer, paa hvilke nogle Frugter er rene Ferskner og andre rene Nektariner. — Støttet paa disse og lig- nende Kendsgærninger drager Galton da den Slutning, at Udviklingen foregaar i Spring gennem pludseligt opduk- kende Variationer. Fordi to Organismer Jigner hinanden særdeles meget, kan de være af forskellig Natur; den ene kan stamme fra Racen A, der varierer henimod B, den anden fra Racen B, der varierer henimod A. Selv om derfor et Museum rummer en fuldstændig Række Mellemformer mellem A og B, er det aldeles ikke sikkert, at Udviklingen har gennemløbet disse Mellemformer. Galton og Bateson har vistnok Ret i, at der kan være Huller i Udviklingen, kun er Udtrykket uheldigt. Ti Hullerne vedrører ikke selve Udviklingen, hvilket til Overflødighed fremgaar af selve disse Forfatteres Værker, Hullerne vedrører kun Rækkefølgen af organiske Former. Dyrene eller Planterne kan ikke ordnes i en Række med ligestor Forskel paa hvert af Leddene; men den Udvikling, der har ført fra det ene Led til det andet, vedbliver at være lige sammenhængende. De to nævnte Forfattere vil da heller ikke rokke ved Tanken om en lovbunden Sammenhæng i Udviklingen; men de, og da særlig Bateson, har anstillet fortræffelige Undersøgelser om Varieringsejendommelighederne. Bateson har indsamlet en uhyre Mængde Kendsgærninger, derimod har Galton mere teoretiseret. De mødes i den Opfattelse, at den naturlige Udvælgelse ikke har fremkaldt alle sær- skilte Ejendommeligheder; en saadan Antagelse kan ikke forenes med Varierings-Kendsgærningerne. I denne Op- fattelse kommer de imidlertid kun til at staa som Mod- standere af Wallace og Weissmann, ikke af Darwin. Man har kaldt Darwin den beskrivende Naturviden-