Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
160 ringen ofte foregaar uden forudgaaende Leg, og at paa den anden Side Legen ikke altid efterfølges af Parring. Hirn mener dog, at Spencers og Wallaces Forklaring paa Parringstidens stærke Bevægelser som Udslag af en over- strømmende Energi er for ensidig, da det ikke er bevist, at Forplantningsevnen staar i direkte Forhold til Fødens Rigelighed og Kroppens Livskraft. Nogle mener tilmed, at det forholder sig omvendt. Uden at tage Stilling til dette Spørgsmaal, mener han at maatte supplere den omtalte Forklaring med Henvisning til den Nervespænding, der ledsager enhver Følelsesytring, og skaffer sig Udslag i Muskelbevægelser. Dette har iøvrigt Spencer selv paa- vist bedre end nogen anden; han har blot ikke medtaget det i sin Forklaring over „Parringsvalgs“-Fænomenerne. Elskovsfølelsen ledsages altid af almindelig Funktions- stigning; og de typiske Former, under hvilke Fuglene befrier sig for den overnormale Nervespænding, som Kønsdriften fremtvinger, er Dans, Leg, Sang og delvis vistnok ogsaa Kampen. I Kamplyst anfalder Fuglene ofte Fugle af anden Art, der ikke kan frygtes som Rivaler, og selv hos Menneskene kan man ved Pubertetstidens Indtræden ofte iagttage ophidset og irritabel Sindsstem- ning. Tanken om en beundrende Tilskuerinde behøver derfor ingenlunde at være Aarsag til Kampene, og som alt berørt: samtlige Øvelser (Sang, Dans, Paraderen, Fjer- rejsning osv.) kan gaa for sig uden Hunnens Nærværelse. „Der findes ikke et eneste Træk, som tvinger os til at tro, at Hannen stræber efter Hunnens Gunst ved at ind- virke paa hendes æstetiske Behag". Ch. Darwin paastaar nu ikke, at Hannen med bevidst Hensigt stræber efter Skønhedsudfoldelse; derimod paastaar han, at Hunnen kan æstetisk vurdere Hannens Udseende og Bevægelser. Imod denne Paastand er det, der gøres Indsigelse. Sagen er vist, som G. H. Schneider først har paavist, at den Han, der ytrer den hæftigste Elskovstrang, lettest vækker en tilsvarende Trang hos Hunnen; Teorien om Hunnens Valg er derfor ganske overflødig og den er upsykologisk