Udviklingslære

199 fulgt for at frembringe og udvikle Livet i Verden. Og han minder om, at saa ringe Tro havde man tidligere til, at Forsteningerne kunde tjene til at afsløre denne Ska- belsesplan, at da den franske Stat 1853 grundede en Lærestol i Palæontologi, mødte dette skarp Modstand. Professorerne i Zoologi og Anatomi beholdt Administra- tionen af Forsteningerne, og ingen i de offentlige Sam- linger beroende Genstand blev betroet den ny Professor. Endnu i Aaret 1868 fremkom et ministerielt Dekret, der fordelte de opbevarede Forsteninger mellem de for- skellige Afdelinger af Nutidens Dyr. Hvad enten nu Forskerne søger at finde en Skabel- sesplan, eller de søger Klarhed over Organismernes Af- stamningsforhold, saa enes de dog om, at en Udvikling er foregaaet; alt har ikke altid været som i vore Dage. Som dqt er en Sandhed, at de højere Organismer begynder deres Liv under en Form, der er forskellig fra og simp- lere end den, som de tilsidst opnaar, saaledes er det ogsaa en Sandhed, at mange Organismeformer i Løbet af Jordklodens Udvikling har opnaaet en mere sammen- sat og specialiseret Bygning. Forsteningslæren, der be- handler de udslukte Livsformer, deres Trinfølge og For- deling, betragter den nuværende Dyre- og Planteverden som Omdannelser af den tidligere eksisterende; én og samme Del af vor Klode har successivt været opfyldt af forskellige Slags Organismer, og den Rækkefølge, vi træffer i et Distrikt, er i Grundtrækkene den samme, som møder os i alle andre. Lagenes Rækkefølge bestemmes af Geo- logien; den fastsættes nu paa følgende Maade (N. V. Ussing): Jordens nyere Historie (den kænozoiske Tidsalder) Jordens Middelalder (den mesozoiske Tidsalder) Jordens Oldtid (den palæozoiske Tidsalder) Urtiden (den arkæiske Tidsalder) J Kvartærperioden V Tertiærperioden f Kridtperioden I Juraperioden l Triasperioden Permperioden Stenkulsperioden Devonperioden Silurperioden den kambriske Periode