Udviklingslære

200 Fra Urtiden har man intet sikkert Vidnesbyrd om Liv, men deraf tør ikke sluttes, at der heller intet var. Der kan have været et saadant, uden at det organiske Stof har egnet sig til Forstening, og det store Antal af Planter og Dyr, der findes i den følgende Periode, kunde maaske tyde paa Muligheden af, at Livet strakte sig til- bage til Jordens Urtid. Noget positivt vides imidlertid ikke derom. Den ældste af Oldtidens Perioder, den kambriske, der har sit Navn af Cambria, en gammel Betegnelse for Wales, træder frem i Nord-Wales’ Klipper og andre Steder. Lagene rummer mange forskellige Slags Vanddyr; af Planter har man kun fundet Tang. Alle Dyrene er hvir- velløse. Hvis der i denne Periode fandtes Landdyr og Landplanter, har deres Tilværelse hidtil unddraget sig Opmærksomheden. Spor i Sandet synes at tyde paa Eksistensen af Søorme. De ejendommeligste Dyreformer er Trilobiter, en Slags Havkrebsdyr, og Brakiopoder, nogle ormeagtige Dyr, hvis Ydre minder om en Musling. Disse sidste eksisterer endnu, om de end er meget reducerede i Varietet og Antal, derimod er hine forlængst uddøde. (Paa det Tidspunkt, den nulevende Molukker-Krabbe kryber ud af Ægget, har den betydelig Lighed med en Trilobit). I Periodens øvre Lag er Organismerne mere fremskredne end i de dybere liggende. 1893 skal den franske Geolog Charles Barrois i en Blaakvarts (Kvartsit), der regnes til Grundfjeldet, og af hvilken der forekommer Rullesten i de kambriske Lag, have funden Levninger af Radiolarier; hvis dette er rigtigt, da vilde man her have de ældste forefundne Organismer. Den siluriske Periode. Lagene fremtræder tydeligt i det sydlige Wales, hvor et gammelt, britisk Folk, Silurerne, boede. Forsteningerne ligner meget dem i de kambriske Lag. Trilobiterne naar deres højeste Udvikling; men derefter be- gynder deres Forfald, og ved Tidsalderens Slutning uddør