Udviklingslære

203 eller Etager indbyrdes meget forskellige. Nederst ligger en Etage broget eller rødlig Sandsten, derefter følger en Etage af Muslingekalk og endelig den saakaldte Keuper, der synes at bestaa af Flod- og Havbugtdannelser. Mus- lingekalken synes at mangle i England; hvor den fore- kommer, indeholder den Salt og en Mængde Levninger af Havdyr. Søliljer afløses af Søstjerner. Periodens vig- tigste Bløddyr er dels de tidligere omtalte Ammoniter og dels Belemniterne, nære Slægtninge af Nutidens tiarmede Blæksprutter. Deres Kalkpigge kendes under Navnet „ VættelysBruskfiskene vedbliver at være de herskende. Amfibier med Pattedyrs-Præg kulminerer i Triaslagene; der forekommer tillige virkelige Pattedyr, sandsynligvis beslægtede med Næbdyr og Pungdyr. Padderokkerne og delvis Bregnerne viger Pladsen for Koglepalmer og Naale- træer. Juraperioden. Navnet er hentet fra Jurabjærgene, hvor Lagene træder frem. Periodens nederste Afdeling benævnes Lias. De siluriske Nautiler er knyttede til Juratidens Ammoniter ved en Række Mellemformer, hvor- iblandt Goniatiter og Ceratiter, hos hvilke de bugtede, savtakkede Rande bliver mer og mer indviklede. Fiskene har antaget en højere Bygning; Hajerne har naaet deres nuværende Form. Rokken optræder. De støragtige Fisk er stadig de herskende; men Halen, der tidligere var skæv, begynder nu at antage regelmæssig Vifteform. I Evropa naar Krybdyrene deres største Betydning i denne Periode, saavel med Hensyn til Antal og Variationsrigdom, som til Organisationsgrad. Blandt Krybdyrene fra Jor- dens Middelalder kan nævnes: Hvaløgler (Ichtyosaurer), i Reglen er de kun 6—8 Fod, men kan blive circa 40 Fod lange. De er rigt repræsenterede i de ældste Juralag (Liaslagene) og vedbliver at forekomme til ind i Kridt- tiden. De minder i nogle Henseender om vore Delfiner, Hovedet er langstrakt, Hals mangler, Tænderne er talrige og ensdannet kegleformede; men alle fire Lemmer er godt udviklede og tjenlige til Svømmeredskaber. Antallet