Udviklingslære

hører de lavere Ordner. Fodtrin i Pensylvaniens devo- niske Lag synes at vise, at Amfibier, de laveststaaende af de luftaandende Hvirveldyr, er opstaaede. Stenkulperioden. Søliljerne er stadig de herskende. Trilobiterne lever endnu under ny Former, men gaar saa til Grunde. Foraminifererne kommer til at spille en bety- delig Rolle. Typiske Krebsdyr af den langhalede Slags forekommer i større Antal (Krabber findes allerede i de devoniske Lag). Endvidere Hajer, der har Egenskaber fælles med Lungefiskene. De støragtige Fisk tiltager i /Antal. Ny Fiskeslægter opstaar. De landaandende Hvirvel- dyr, Amfibierne, hører til Labyrinthodonternes Orden (Padder). Overgangen fra de devoniske Fisk til Kul- lagenes Labyrinthodonter skildres som saa gradvis, at det undertiden skal være vanskeligt at afgøre, om man har at gøre med en Fisk eller en Padde. De blomster- løse Planter har i denne Periode deres Kulminationstid og naar en kæmpemæssig Størrelse, særligt gælder dette om padderokkeagtige (12 Meter høje) og ulvefodsagtige (30 Meter) Planter. Der findes blomsterbærende Planter; de staar paa Overgangen mellem mange yngre Typer, dog findes endnu ikke de højeste Blomsterplanter. Ogsaa Insekterne hører vedblivende til de lavere Former; der forekommer allerede nogle i de siluriske Lag, og de hører tilligemed Skorpionerne til de ældste kendte Land- dyr. I Stenkulslagene er særlig de Skindvingede (øren- tvistagtige) og de Netvingede (guldsmedagtige) frem- herskende; men de frembyder Træk, der ikke tillader at henføre dem til nogen af Nutidens Grupper. Perwiperioden. Lagene træder frem ved Perm i Mellem-Rusland; de indeholder de ældste Firbensformer. Særlig interessant er en enkelt Gruppe, Theromorpha, der frembyder Tilnærmelser til Pattedyrenes Bygning. Triasperioden. Lagene falder i tre Afdelinger, hvor- efter Navnet er dannet. I ‘Tyskland er disse Afdelinger