Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
218
arter; gode Fundsteder er man endvidere stødt paa ved
Pikermi (i Nærheden af Athen), i Dakota, i Syd-Afrika og
i Australien. Hvor rige disse Fundsteder end er, kan de
dog kun give os et ufuldstændigt Kendskab til Tidens
Dyre- og Planteverden, da alle Datidens Organismer
umuligt kan have været samlede paa disse Pletter. Ved
Pikermi fandt Gaudry to hornede Næshorn, vældige Vild-
svin, forskellige Rovdyr, Hyæner, Kvaggaer, Zebraer, Hip-
parion, Antiloper, af hvilke nogle havde spiraldrejede
Horn, andre lyreformede, Gazeller, Giraffer, Bøfler, Ele-
fanter og mange andre Former, og han fandt dem ikke
enkeltvis, men undertiden flere Hundrede Stykker af hver
enkelt Slags. — I Australiens Tertiær- og Diluviallag har
man funden Forsteninger af mange uddøde Pattedyr, der dog
alle var Pungdyr. Deriblandt var forskellige Kænguruer,
der er større end de nulevende, en Vombat af Størrelse som
en Tapir, en tykbenet Kænguru af Størrelse som en Flod-
hest eller en lille Elefant. Lignende Dyr har ogsaa levet
i Evropa og Amerika, men i Australien, hvor de ikke er
blevet forstyrrede af ny fremkomne Dyrearter, har de
kunnet holde sig, idet de dog har specialiseret sig til de
nuværende meget forskellige Pungdyr, af hvilke nogle er
springende, nogle hulebeboende, nogle klatrende, nogle
insektædende, nogle kødædende, og nu indbyrdes ligesaa
forskellige som Faar, Kanin, Egern, Hund. — Wallace
omtaler et Lag i Ungarn, 2000 Fod tykt og rigt paa
Forsteninger af Ferskvandssnegle. Vi gengiver efter ham
følgende Citat af Judd: „De Snegle, der yder det inter-
essanteste Bevis paa ny Formers Opstaaen ved Afændring
af ældre, er Slægten Vivipera (Paludina), der i for-
bavsende Mængde forekommer i hele Ferskvandsaflejringen.
Mellem de 40 forskellige „Former" af nævnte Slægt be-
finder sig overordentlig mange Mellemled, der fremviser
de yngre Formers Afvigelse fra de ældre Typer. Gennem-
gaar man Original-Eksemplarerne i Museet i Wien, kan
man næppe være i Tvivl om, at de to Forskere (Neumayr
og Paul) har løst deres Opgave fuldstændigt, og uimod-