Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
218 arter; gode Fundsteder er man endvidere stødt paa ved Pikermi (i Nærheden af Athen), i Dakota, i Syd-Afrika og i Australien. Hvor rige disse Fundsteder end er, kan de dog kun give os et ufuldstændigt Kendskab til Tidens Dyre- og Planteverden, da alle Datidens Organismer umuligt kan have været samlede paa disse Pletter. Ved Pikermi fandt Gaudry to hornede Næshorn, vældige Vild- svin, forskellige Rovdyr, Hyæner, Kvaggaer, Zebraer, Hip- parion, Antiloper, af hvilke nogle havde spiraldrejede Horn, andre lyreformede, Gazeller, Giraffer, Bøfler, Ele- fanter og mange andre Former, og han fandt dem ikke enkeltvis, men undertiden flere Hundrede Stykker af hver enkelt Slags. — I Australiens Tertiær- og Diluviallag har man funden Forsteninger af mange uddøde Pattedyr, der dog alle var Pungdyr. Deriblandt var forskellige Kænguruer, der er større end de nulevende, en Vombat af Størrelse som en Tapir, en tykbenet Kænguru af Størrelse som en Flod- hest eller en lille Elefant. Lignende Dyr har ogsaa levet i Evropa og Amerika, men i Australien, hvor de ikke er blevet forstyrrede af ny fremkomne Dyrearter, har de kunnet holde sig, idet de dog har specialiseret sig til de nuværende meget forskellige Pungdyr, af hvilke nogle er springende, nogle hulebeboende, nogle klatrende, nogle insektædende, nogle kødædende, og nu indbyrdes ligesaa forskellige som Faar, Kanin, Egern, Hund. — Wallace omtaler et Lag i Ungarn, 2000 Fod tykt og rigt paa Forsteninger af Ferskvandssnegle. Vi gengiver efter ham følgende Citat af Judd: „De Snegle, der yder det inter- essanteste Bevis paa ny Formers Opstaaen ved Afændring af ældre, er Slægten Vivipera (Paludina), der i for- bavsende Mængde forekommer i hele Ferskvandsaflejringen. Mellem de 40 forskellige „Former" af nævnte Slægt be- finder sig overordentlig mange Mellemled, der fremviser de yngre Formers Afvigelse fra de ældre Typer. Gennem- gaar man Original-Eksemplarerne i Museet i Wien, kan man næppe være i Tvivl om, at de to Forskere (Neumayr og Paul) har løst deres Opgave fuldstændigt, og uimod-