Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
231
lignende Abe som et Slags Menneske, Nattemennesket
(Homo nocturnus), men han havde ikke set nogen af
dem, og det havde paa hans Tid ikke mange Forskere.
Den tidligste Omtale af disse Dyr, som Huxley har kunnet
opspore, er i Pigafettas „Beskrivelse af Kongeriget Kongo
der er udarbejdet efter en portugisisk Sømand Eduardo
Lopez’ Noter og udgivet 1598. Den første paalidelige
Skildring er imidlertid fra det 17de Aarhundrede; den
findes i en engelsk Bog „Purchas’ Pilgrimsfærd" (1613),
som indeholder Meddelelser fra en Mand, Andrew Battell,
som flere Aar havde boet i Kongo. Battell synes at
have kendt saavel Chimpansen som Gorillaen. 1699
fremlagdes i Royal Society en god Skildring af en Chim-
panse. Derpaa blev der atter stille om disse Dyr, indtil
William Smith 1744 i sin Bog „En ny Rejse til Guinea"
atter skildrede Chimpansen. Buffon oplevede at se en
levende Chimpanse og tillige en af de store asiatiske
Aber, den eneste, der i en lang Aarrække blev ført til
Evropa; 1766 beskrev han dem. 1778—79 gav to hol-
landske Naturforskere en Beskrivelse af Orangen; den
ene af dem havde endog dissekeret nogle Hunner og en
Han. Omtrent samtidig hermed sendtes en skudt Orang
i Spiritus til Evropa, men den vides ikke at være naaet
hertil; saa faa af disse Dyr havde naaet Evropa, at den
franske Hær under Revolutionen bemægtigede sig et Ske-
let i Holland og førte det til Paris. Først 1824 fik man
Klarhed over, at Orangen ikke var en Bavianart, og først
henimod 1840 fik man et forholdsvis nøjagtigt Kendskab
til Orangerne og til Gibbonerne. 1847 saa Dr. Savage
ved Besøg hos en Missionær Hjærneskallen af en Gorilla,
og 1852 blev den beskrevet af en Amerikaner.
Man har da al Grund til at beundre den Energi,
med hvilken Huxley og senere Hæckel gennemarbejdede
et Materiale, der var saa nyt og saa tæt omgivet af For-
domme. Heller ikke Darwin nærede nogen Tvivl om, at
Afstamningslæren maatte medtage Spørgsmaalet om Men-
neskets Stilling til Naturen. I sin Selvbiografi siger han: