Udviklingslære

262 Synsmaader og det stigende Kendskab til Naturens Love virker tilbage paa det praktiske Liv og skaber Fremskridt, hvor der hidtil har været Stilstand. Gennemgaaende er Forbindelsen mellem Teori og Praksis snævrere i England end paa Fastlandet; derved er England blevet Erfaringsvidenskabernes Hjem; i det sidste Hundrede Aar har dette Land fostret en Række Mænd af gennemgribende Betydning: Lyell, Darwin, Owen, Tyndall, Faraday, Huxley, Wallace, Thomson, Maxwell, Lister. Som England i mange Henseender er gaaet i Spidsen med Hensyn til Kolonisation, Maskinteknik og Reformering af Naturvidenskaberne, saaledes er det ogsaa gaaet i Spidsen ved Reformeringen og Udarbejdelsen af Samfundsvidenskaberne, af hvilke adskillige i høj Grad er knyttede til Spencers Navn. I Slutningen af det 18de og i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede havde man meget stærkt drøftet Spørgs- maalet om Regeringsmagten, dens Natur og Grænser. Man opfattede Staten eller Samfundet som bestaaende af en Samling Individer, der alle søger at blive lykkelige; det bedste Samfund maatte følgelig være det, i hvilket det største Antal Mennesker naaede den største Lykke. Da man mente, at Lykken var noget fast og uforanderligt, at Mennesket af Naturen var godt, og at Menneskenaturen overalt var den samme, saa kom man forholdsvis let til det Resultat, at alle Samfundsonder skyldtes slet Regering, og at de vilde forsvinde, naar Statsstyrelsen blev bedre. Hos Individerne søgte man aldrig Kilden til Samfundets Onder, og man forstod ikke, at der maaske kunde være et snævert Forhold mellem Livets almindelige Love, Indi- videts Lykke og Samfundslykken. Følgelig blev alle de Opgaver, man stillede, politiske Opgaver, og alle de Re- former, ved hvilke man tilstræbte en Forøgelse af Menneske- lykken, blev politiske Reformer. Samfundet opfattedes mindre som et Naturprodukt end som et Kunstprodukt; det havde hidtil været et daarligt Kunstværk, men nu skulde det ved en xMagtforskydning blive bedre og anderledes.