Udviklingslære

263 Ogsaa Spencer (se S. 7—9) begyndte sin Forfatter- virksomhed som politisk-social Tænker. 1842 skrev han i et Tidsskrift en Afhandling: „Om det rette Omraade for Regeringenmed hvilken han vilde kaste Lys over det Grundlag, hvorpaa Regeringsmagten hviler; Aaret efter udkom denne Afhandling i Særtryk. Han viser heri, at Samfundsforholdene er underkastede uforanderlige Love, og at den Samfundsdisciplin, der er nødvendig for de etiske Fremskridt, medfører, at Individets Forhold under- kastes en nedslaaende Statsindblanding og Statskontrol. 1850 vender han i sin Bog „Social Statics" tilbage til dette Æmne. Han var utilfreds med den herskende poli- tiske Skole, der, som ovenfor fremhævet, udelukkende saa Samfundet fra den politiske Side, og det lykkedes ham i nævnte Bog fra 1850 at bringe Folk til tillige at se det fra den biologiske Side, d. v. s. at se Samfundet som en Organisme, hvor Forholdene naturnødvendigt ud- vikler sig i Retning at stigende Ucnsartethsd, ligesom det er Tilfældet, naar Ægget udvikler sig til Høne eller Agernet til Egetræ. Han paastod med andre Ord, at den sociale og den biologiske Udvikling er ens, og senere inddrog han andre Omraader under Loven for denne Udvikling. Lidt efter lidt gik det op for ham, at Udvik- lingslovene er Verdenslove, at de behersker alle Sider af Tilværelsen. Tanken om den almindelige Udvikling var ikke for ham et oprindeligt Udgangspunkt, et Dogme, der paa enhver Maade skulde forsvares; den var tværtimod et Resultat af erfaringsmæssige Undersøgelser. Spencer har selv i et Brev til Professor Hudson skildret, hvor- ledes Udviklingstanken arbejdede sig frem og lidt efter lidt formede sig. Han havde under sine biologiske Stu- dier faaet Øje paa den Sandhed, at de lavere Dyr bestaar af Dele, der er ensartede og uafhængige af hverandre, medens de højere Dyr bestaar af Dole, der er usnsaitede og indbyrdes afhængige. Han saa dernæst, at det for- holder sig med Samfundet paa samme Maade. To Aar senere hørte han, at en tysk Videnskabsmand, v. Baer,