Udviklingslære

264 for Organismernes Vedkommende forlængst havde gjort samme Iagttagelse og opstillet den Lov, at Organismernes Udvikling bestaar i en Overgang fra Ensartethed til Uens- artethed. Spencer fandt denne Formulering saa ram- mende, at han senere benyttede den i Stedet for den længere Forklaring, som han selv havde givet. I lang Tid betragtede han denne Lov som den egentlige Ud- viklingslov, der i og for sig var tilstrækkelig til at for- klare Udviklingen. Efterhaanden som Samfundet indi- vidualiseres, faar et Særpræg, der adskiller det fra andre Samfund; saa bliver Samfundsforholdene mer og mer uensartede. Det gaar paa samme Maade hos Planter og Dyr; Individualisering og Specialisering gaar ogsaa her Haand i Haand. Individualiseringen fører til Dannelsen af Enhed, Specialiseringen til Dannelse af Mangfoldighed. Omtrent saalænge der har eksisteret Filosofi, har Forhol- det mellem Enheden og Mangfoldigheden været Genstand for Drøftelse; dette Forhold var det, Spencer opfattede som et Udviklingsforhold paa det organiske og det sociale Omraade. I April 1857 offentliggjorde han en Afhand- ling „Fremskridtet, dets Lov og Aarsag“; han havde nu set, at der var andre Udviklingslove foruden den nævnte, og „da rejste sig pludselig i mig Tanken om, at den Lov, jeg havde kendt gyldig for visse Fænomener, var en almindelig Lov, anvendelig paa hele Tilværelsen". Be- svarelsen af Spørgsmaalet, hvorfor Udviklingslovene er gyldige, fører derpaa Spencer ind paa de almindelige Energilove og paa at udlede dem af Læren om Energiens Bestaaen. Det gaar dernæst op for ham, at Udviklingen overalt følges af en Opløsning, og endelig bestemmer han de Betingelser, under hvilke Opløsning og Udvikling fore- kommer. Han var, som han skriver i det omtalte Brev, aldrig tilfreds med en Sandhed, der kun støttede sig paa Erfaring, men paa den anden Side var han heller ikke tilfreds med en Spekulation, der ikke bestyrkedes ved at jævnføres med Kendsgerninger. 1860 saa Spencer sig endelig i Stand til at offentlig-