Udviklingslære

■274 ved en Fortætning af Delene og Hæmning af Bevægelsen. Eller som Loven ogsaa udtrykkes: „ Ved al Udvikling er der Overgang fra mindre til større Sammenhæng11. Denne Lov vilde i det væsentlige være tilstrækkelig ved den simple Udvikling, der beherskes af en enkelt Kraft; men hvor Forandringen er langsom og afhængig af supplementære Kræfter, hvor Udviklingen altsaa er sam- mensat, der kan den ikke udelukkende betragtes som Virkning af den nævnte Lov. Loven i sig selv siger blot, at Udviklingen fører til større og større Fasthed, men den angiver ikke, hvorledes det fælles Udgangspunkt (Urtaagen, Ægget o. s. v.) udvikler sig til forskellige Dele af Massen (Sole, Planeter, Kometer; Kyllingens Nerver, Muskler, Knokler o. s. v.). Disse Dele fremkommer ved en sekundær Omfordeling, der bevirker Massens Fordeling fra ensartet Tilstand til uensartet. I Stjærneverdenen kan vi følge den fremskridende forskelligartede Bygning af de enkelte Dele, hvilket vises af Stjærnernes forskellige Spek- trer og deres forskellige Fordeling i Himmelrummet. Vi genfinder det samme i vort Solsystem, hvor Planeterne er indbyrdes forskelligt byggede, og vi genfinder det paa Jorden, hvis forskellige Egne og Jordbundslag er uens- artet byggede. Endnu lettere ses det i den organiske Verden; jo mere udviklede Organismerne er, desto mere adskiller de sig indbyrdes i Bygning, i kemisk Sammen- sætning, i Tyngde og i Bevægelighed. Med den stigende Udvikling indtræder en stigende Arbejdets Deling i Or- ganernes Virksomhed. Ved Udviklingen af Æg til Kyl- ling ser vi ikke blot, at den oprindelig næsten ensartede Ægmasse (Blommen) efterhaanden udformer saa uens- artet byggede Dele som Nerver, Muskler, Knokler, Fjær o. s. v., men tillige, at Arbejdets Deling stiger med Ud- viklingen. Nogle Organer besørger Blodomløbet, andre Fordøjelsen, og disse har atter udformet en videre Arbejds- deling. Ogsaa Bevidsthedslivets Udvikling viser os en stigende Uensartethed af Bevidsthedstilstandene. Det ny-