Udviklingslære

275 fødte Barns Bevidsthedsliv er væsentlig begrænset til Mod- tagelsen af nogle faa Sanseindtryk og til de simpleste Former for Lyst og Ulyst; men med den tiltagende Ud- vikling opstaar en tiltagende Rigdom paa uensartede Bevidsthedstilstande: Kundskabsmassen tiltager, Hukom- melsen afsondrer sig fra Fantasi og Tænkning, de instinkt- mæssige Tilskyndelser bliver ikke længer eneraadende; de højere Former for Følelses- og for Viljeslivet dukker op. Endelig finder vi Fremskridtet i Samfundsdannelse knyttet til den samme Overgang fra jævnt ensartede Forhold og Tilstande til rigere nuancerede og helt uensartede. I det primitive Menneskesamfund finder ingen eller dog kun en meget ufuldkommen Arbejdsdeling Sted; de enkelte Familier eller Grupper lever paa samme Maade, beskæf- tiger sig med samme Gærning og har samme Fornøden- heder. Naar senere Kulturen stiger, begynder visse Sider af Livet at stille Fordring til speciel Dygtighed, man bliver da Specialist i at dyrke Guderne paa korrekt Maade, i at kæmpe, i Jordbrug, i at drive Haandværk, og da Børnene oplæres ved at hjælpe Faderen, lettes derved Varetagelsen af Samfundsfordringerne i Kasteinstitu- tionen. Familiernes tidligere ensartede Levesæt er nu brudt, og Brudet bliver kun større ved, at Kasterne ind- byrdes kæmper om Magten i Samfundet. Under disse Kampe forøges den sociale Ulighed; Administrationen bliver tilmed mer og mer indviklet; Skikke, Tro, Institu- tioner og Levesæt frigøres helt for den tidligere Ens- formighed, kort sagt den stigende Samfundsudvikling kendetegnes som al anden Udvikling ved Overgang fra ensartede Tilstande til uensartede. Man kan derfor som den anden Udviklingslov op- stille den Antagelse, at naar Udviklingen er sammensat, er der Overgang fra det ensformede til det mangeformede, hvor Delene bliver hverandre mer og mer ulige. Eller udtrykt med andre Ord: Ved al Udvikling er der Over- gang fra det væsentlig ensartede til det uensartede. Denne Lov blev tidligere betragtet som eneste Ud- 18*