KAPITEL XIV
ARVELIGHEDSLOVENE
I. ARVELIGHEDSTEORIER
I et tidligere Afsnit er Nedarvningen kort omtalt som
et af de Grundlag, paa hvilke Darwin opbyggede sin
Lære; men den spiller en saa betydelig Rolle i hele det
Hypotesesystem, vi kalder Udviklingslæren, at man næppe
forstaar Brydningerne mellem denne Læres Tilhængere,
med mindre man har Kendskab til de Punkter, mod
hvilke Arvelighedsundersøgelserne rettes.
Vort Kendskab til Arvelighedsforholdene er i det hele
hypotetisk, d. v. s. det bestaar i Formodninger om visse
Forbindelser mellem Kendsgærningerne. Indenfor alle
Videnskaber arbejder man med saadanne Formodninger.
Mange af disse er hele Hypotesesystemer, der af praktiske
Grunde og i Kraft af den sproglige Iklædning fremtræder
som noget enkelt (se S. 215). Skulde en eller anden
Enkelthed i en saadan omfattende Hypotese vise sig
urigtig, da maa den forkastes; men Forkastelsen maa ikke
strækkes videre til Enkeltheder, hvis Rigtighed er bleven
bekræftet. Mange af Elementerne i den ptolemæiske
Verdensopfattelse gik direkte over i den kopernikanske,
paa samme Maade som mange af Enkelthederne i Darwin-
ismen genfindes i den nyere Lære om en Skabelsesplan,
som man har forsøgt at erstatte den med.