Udviklingslære

305 Centret, hvorved Arveoverførelsen sikres. Det er altsaa gennem Ændring i Funktion, at Organismens Bygning ændres. Darwins Pangenesislære fik sin Forkæmper i Romanes, cg Spencer har selv trods Alder og Sygelighed energisk ført Kampen for sin egen Lære; mod begge er Modstanden kommen fra Tyskland, repræsenteret ved August Weis- mann. Vi har tidligere (bl. a. S. 117) nævnet Weismann som en af de yderliggaaende Darwinister, der ved Hjælp af den naturlige Udvælgelse forklarer alle organiske Om- dannelser; han er en særdeles produktiv Forfatter, der har skrevet en Mængde Afhandlinger om Arvelighedsforholdene, og disse har skabt ham en meget betydelig Mængde Til- hængere. Det er vanskeligt at fremstille Weismanns Lære; ti det kan ikke nægtes, at eftersom Modstandernes Indven- dinger er fremførte, har Weismann ændret og tilføjet i en saadan Grad, at hans Standpunkt overfor væsentlige Spørgsmaal omtrent har skiftet fra Aar til Aar. Han begyndte som en Forsvarer af Epigenesislæren, men er nu dens Modstander og Angriber. Som Modsætning til den Antagelse, at organisk Liv kunde opstaa af uorganisk Stof ved Selvavling, fremkom den S. 182 omtalte Ind- kapslingslære, Præformationslære. Selvavlingslæren, Abio- genesis, har i den nyere Tid funden en Forsvarer i Bastian. (Som Modsætning hertil dannede Huxley 1870 Begrebet Biogenesis, hvorved skal udtrykkes, at alt Liv opstaar af Liv. Blandt denne Opfattelses Forkæmpere kan nævnes Pasteur). Præformationslæren, det 18de Aarhundredes Evolutionisme, blev atter bekæmpet af Læren om Epi- genesis, Læren om Nydannelser, i Følge hvilken Organerne dannes under Fosterudviklingen og ikke blot, som Præfor- mationslæren antager, udfolder sig under den. Dette var ogsaa Weismanns oprindelige Standpunkt. Med Darwins Pangenesislære vendes Blikket atter mod Præformations- læren, dog saaledes, at denne ved Hjælp af de vandrende Udviklingslære. 20