Udviklingslære

306 Kim løsrives fra sin Forbindelse med Skabelsestanken. I den nyere Tid er foruden Spencers Teori om en protoplas- matisk MolekulaPoQvægelse og Hæckels Perigeuesis\c&xo,r endvidere opstillet en Idioplasma-Teori af Nägeli. Han deler Plasmet i to Dele, Næringsplasmet og Idioplasmet; dette sidste er Bærer af alle nedarvede Anlæg. Dette forandrer sig fra Slægtled til Slægtled af indre Aarsager, medens de ydre Tilværelsesbetingelser enten slet ikke har Indflydelse paa det eller kun en overordentlig ringe. Det er et indre ejendommeligt Fuldkommengørelsesprincip, der leder alle Omdannelser. I nær Tilslutning til Darwin har Hugo de Vries opstillet en Lære om en intracellulær Pangeuesis (1889). Dog bortfalder hos ham Transporten af Gemmuler (han kalder dem Fangener) gennem Legemet. Ethvert nyarvet Anlæg er knyttet til en Pangen, altsaa til en usynlig stoflig Bærer. En Del andre mindre bekendte Teorier behøver ikke her at omtales, da det for Over- sigtens Skyld kun er om at gøre at samle Navnene paa de mest omtalte paa et enkelt Sted. Af disse maa endnu nævnes Weismanns Kimpi asm ateori, første Gang fremsat 1885. Medens Spencer og Darwin havde dannet deres Arvelighedsteorier alene som Forsøg paa at forklare de foreliggende Vidnesbyrd om Nedarvning, synes Weismanns Teori at være dannet for at bekæmpe den Antagelse, at erhvervede Ejendommeligheder kan overføres til Efter- kommerne; en saadan Overførelse vilde stride mod Ultra- Darwinisternes Standpunkt (S. 117—119). Weismann anerkender kun Arveoverførsel for medfødte Egenskaber,, og han forstaar ved medfødte Egenskaber enhver individuel Ejendommelighed, med hvilken Individet er født, ligemeget om den er legemlig eller sjælelig. Erhvervede Egenskaber er derimod saadanne, hvis Fremkomst skyldes Tildragelser i Individets eget Liv. Tænker man sig, at et Menneske- te Eks. er født med en misdannet Finger, og at et andet Menneske ved en Tildragelse faar en af sine Fingre mis- dannet paa samme Maade, da mener Weismann, at hin