Udviklingslære

361 sige, at Anlægene vedvarende vokser og ændres paa Be- kostning af Betingelserne" (Oscar Hertwig). Dette gælder ogsaa de sjælelige Anlæg. Ingen Hjælpehypotese kan redde Weismann ud af de Vanskeligheder, i hvilke han hildes ved Paastanden om Talentets Ensartethed hos civiliserede og uciviliserede Folkeslag; en Paastand, der strider saavel mod Erfaringen som mod Slutninger, der kan drages af hans egen Lære. Fra psykologisk og filosofisk Side er Vidnesbyrd om Talentets og i det Hele taget sjælelige Egenskabers Ned- arvning blandt andre givet af Ribot. Han tager i sin Bog dog ikke Hensyn til Virkningerne af den naturlige Ud- vælgelse, hvilket ofte føles som en Mangel. Paa dette Punkt suppleres han imidlertid af de statistiske Forskere, fra hvis Arbejder nogle Hovedpunkter her skal anføres. De Can- dolle mener, at den naturlige Udvælgelse er virksom ved Gruppering af Menneskene i sociale Lag. For at paavise Videnskabsmændenes Oprindelse fra forskellige Samfunds- lag undersøger han saaledes de to sidste Aarhundreders udenlandske Medlemmer af det franske Akademi. Af 100 kunde de 99’s Herkomst paavises, og den enes Her- komst lod sig formode. 41 af disse udgik fra adelige Slægter eller fra Patricierfamilier, 52 fra Mellemstanden, 7 fra Arbejder- eller Bondeslægter. Samtidig undersøgte han Herkomsten af de 40 Franskmænd, der var Med- lemmer af Royal Society eller af Videnskabernes Akademi i Berlin. 28 °/0 hørte til den førstnævnte Gruppe, 47 °/0 til den anden Gruppe og 25 °/0 til tredje Gruppe. Det Materiale, med hvilket de Candolle arbejder, er unægteligt bedre end Galions; thi det er vistnok adskilligt lettere for en højtstaaende Embedsmand eller en rig Godsejer at faa en Søn skubbet frem ad Embedsvejen, end det er at faa ham gjort til udenlandsk Medlem af et videnskabeligt Selskab. Alligevel lider ogsaa dette Materiale af Mangler, og særligt da af den, at det ikke kan give os Kendskab til de Talenter, der har manglet Udviklingsbetingelser for at bryde igennem. Lejligheden skaber store Mennesker.