Udviklingslære

Boerkrigen har afsløret en Række betydelige militære Talenter, om hvis Tilværelse ingen Arvelighedsstatistiker uden denne Krig havde anet noget. Paa samme Maade forholder det sig med den amerikanske Borgerkrig. Grants begavede Stabschsf, Rawlins, var cn ung Jurist uden militær Dannelse; Grant havde selv været en lidet be- gavet Student; Butterfield, der endte som Chef for et Hærkorps, begyndte som civil Mand, og Sheridan ud- dannede sig helt paa Slagmarken, ikke gennem Studier. Med mange at Napoleons Generaler var det samme Til- fældet. Naar Lejligheden ikke frembyder sig, kan Ta- lentet heller ikke give sig Udslag; dette gælder ogsaa det egentlige videnskabelige Talent. Ogsaa G. de Lapouge mener, at naar man bortser fra de individuelle Undtagelser, da er den sociale Lag- deling Naturens Værk; den er en Følge af Udvælgelse og skyldes Individernes ulige Værdi. Han viser, at i Byen Montpellier var i det 17de og 18de Aarhundrede Pa- tricierne mere langhovedede end Plebejerne, uagtet disse, grundet paa Befolkningsforholdene, ikke var Rundhoveder. Awimon føret denne Tankegang videre. Han viser, at dei gaar en Befolkningsstrøm fra det aabne Land til Byerne, og dette er den naturlige Udvælgelses første Trin. Ved at hensættes til Livsbetingelserne i Byerne, til rigeligere og bedre Kost, paavirkes Efterkommerne af disse Folk med Hensyn til Vækst og Udvikling; de bliver højere og mer smalbrystede; de sjælelige Kræfter bliver livligere, fordi de øves mere. I Byerne indtræder tillige større Blanding mellem Folk med uens- artede Anlæg, hvorved gode og skadelige Egenskaber i højere Grad sorteres og Tilbageslag lettes. Derved frem- kommer Udvælgelsens andet Trin. Ved Blandingen kan fremkomme Børn, der er Forældrene meget overlegne; men det er sjældent. De fleste af de indvandredes Børn kommer til at tilhøre den arbejdsføre Klasse; de begavede hæver sig lettere op i Byerne end paa Landet, men de ubegavede ligger ogsaa lettere under. De Individer, der