Udviklingslære

363 saaledes har hævet sig til et højere socialt Lag, kommer i det væsentlige til at tilhøre dels den egentlige Borger- stand, dels den akademiske Stand. Udvælgelsens gunstige Forløb beror paa, at det er den dygtige og flittige Mand, der kommer frem. Herved indtræder Udvælgelsens tredje Trin, idet hans Børn faar bedre Opdragelse og Ernæring, og idet de gifter sig indenfor Standen, altsaa med Børn af Folk, der selv har bestaaet den tidligere Udvælgelse. Standsdannelsen spiller saaledes samme Rolle for Men- neskene som Racerenhed hos Dyrene; dette er dens største Betydning, og da Standsdannelsen næsten ude- lukkende foregaar i Byerne, saa er den naturlige Ud- vælgelse i vor Tid en Byudvælgelse. Den fortsættes stadig; ti Aandslivets ensidige Udvikling er uforenelig med legemlig Trivsel, og dette er én af Aarsagerne til de højere Stænders Uddøen. Det er let forstaaeligt, at man gennem statistiske Undersøgelser kun faar Øje paa én Udviklingsfaktor: Kvalitetsvalget. Følgerne af Øvelse, Vane, ydre og til- fældige Indflydelser lader sig ikke let statistisk fastsætte. I Lande, hvor hvide og farvede Børn er opdragne sammen, har man stedse gjort den Erfaring, at i Be- gyndelsen er de farvede Børn de hurtigste Hoveder, de har lettest ved at lære udenad; men saasnart Skoleunder- visningen naar det Trin, hvor der stilles Fordringer til Tænkningen, staar de pludselig stille, indhentes og springes forbi af de hvide. Dette synes et Tegn paa, at Racernes tidligere Livsforhold har Indflydelse paa Talentet, og at Weismann har Uret i sin Tro paa Talentets Ensartethed hos alle Racer. Ganske vist kan Weismann sige, at de anførte Tilfælde kun delvis kan betragtes som Bevis, ti da de omtalte farvede Børn dog ikke i et og alt nyder samme Opdragelse som de hvide, kan de heller ikke yde det samme Arbejde. Men denne Indvending rammer ikke, ti Forskellen i det sociale Niveau og i Opdragelses- forholdene kan være ganske forsvindende i Forhold til den pludselige Maade, hvorpaa de farvedes Udvikling