Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
stanser (Nisbeth). Den østrigske Regering forsøgte en
Gang at tvinge Zigøjnerne til at tage fast Bolig og op-
rettede i den Hensigt et Regiment Zigøjnere. De deser-
terede alle; men Børnene blev tilbage og blev efterhaanden
satte i Skole. Saasnart de havde naaet 12 til 14 Aars
Alderen, deserterede ogsaa de. — Man har ikke sjældent
ført hel- eller halvblods Negre til England, givet dem den
bedste Opdragelse, uddannet dem i Oxford og London
til Jurister og Læger, hvorpaa man har sendt dem tilbage
til deres Stammer for der at udbrede Civilisation. Efter
faa Aars Ophold er de falden tilbage til Ucivilisation; de
er „gone fanti Dette tyder ikke paa Talentets Ens-
artethed hos de forskellige Racer. Franske Missionærer
har gjort samme Iagttagelse med Hensyn til de unge
omvendte Kinesere.
Nu kan ganske vist Weismannianerne sige, at man
har faaet fat paa nogle uheldige Individer; men selv
dette vilde være svækkende for deres egen Teori, og der-
til kommer, at det logiske Grundlag for Læren brister;
ti naar Menneskenes Forskellighed skyldes den uens-
artede Arvedeling i Kimplasmet, hvorfra véd man da, at
denne uensartede Deling ikke har medført Følger for
Talentet? Determinantspaltningen maa kunne være af den
Beskaffenhed, at Europæernes Stamfædre er komne i Be-
siddelse af større Talent end de øvrige Racers. Gang
paa Gang har Civilisationen forgæves banket paa den
sorte Races Døre; Racen har været ligesaa uimodtagelig
for den ægyptiske Civilisation som for den græsk-
romerske, den muhamedanske og den evropæiske, hvorfra
véd da Weismann og hans Venner, at den har de samme
medfødte Talenter som de andre Racer, og at den har
Talenterne i ligesaa stærk Grad? Hvis det nu var urigtigt,
hvis det nu forholder sig, som Spencer, Ribot og mange
andre mener, at ikke blot de legemlige, men ogsaa de til
dem knyttede sjælelige Tillæmpelser fæstnes ved Øvelse
og Vane hos det enkelte Individ og ved Nedarvning hos
Racen, at disse Tillæmpelser ophobes og ved fortsat