Udviklingslære

37 paa et eller andet Punkt. Den 1ste November 1843 sendte Colding Videnskabernes Selskab sin første Af- handling om denne Sag, senere udarbejdede han den yderligere; paa den Dag traadte da Energisætningen frem for Lyset her i Danmark. Colding formulerede den saa- ledes: „naar en Kraft sanseligt forsvinder, da undergaar den blot en Formforandring og bliver derpaa virksom under andre Former", — kortere udtrykt: Energiens Sum er stedse den samme. Et Aar tidligere var den samme Opdagelse gjort af en tysk Læge, men Colding, der ikke kendte hans Skrift, havde ved sine ganske selvstændige Undersøgelser paany skaffet Landet en fremtrædende Plads paa Forskningens Omraade. Loven om Energiens Be- staaen og Darwins Lære om Arternes Oprindelse betragtes som de betydningsfuldeste Resultater af det 19de Aar- hundredes naturvidenskabelige Undersøgelser. I Løbet af de 18 Aar fra 1842—1860 trængte Energi- loven sejrrigt igennem (Høffding). Men netop i de Aar arbejdede en anden dansk Mand, Chr. Vaupell, paa at vise og forklare den snævre Sammenhæng og Forbindelse, der findes mellem tilsyneladende uensartede Naturfænomener. Christian Theodor Vaupell blev født i Kolding 14de Oktober 1821; han døde 1862. Paa en Udflugt, det botaniske Selskab i Paris foretog til Auvergne, fremsatte Vaupell den 27de Juli 1855 sin Teori om Bøgens Indvandring i Danmarks Skove, dens Kamp og Sejr over de andre Træer. Tanken vakte Opsigt ved sin Nyhed og vandt meget Bifald; Vaupell blev opfordret til at skrive en Af- handling derom til et fransk Tidsskrift, og som Forberedelse til denne Afhandling skrev han da først sin Bog om Bøgens Indvandring i de danske Skove. Vaupell søger at forklare, hvorfor Skovbevoksningen har de Egenskaber, som den har, og man faar gennem hans Vejledning et stigende Indtryk af, at en Skov ikke er en