Udviklingslære

38 Samling enkelte Træer, men en Helhed, hvor hvert enkelt Træ har Betydning for de andre og afhænger af de andre, saa at Borlfjærnelsen af en enkelt Træart kan faa ind- gribende Betydning foi; Bevoksningen. Vi ser det samme i vore Haver. „Lader vi Ukrudtet vokse, da vil en Del af Blomsterne og Køkkenurterne tage Skade og til sidst helt forsvinde; inden mange Aars Forløb vil dette Ukrudt blive fortrængt af andet, og til sidst vil saavel Blomsterne som det oprindelige Ukrudt dø bort. Som den ene Planteart i en forsømt Have fortrænger den anden, saaledes har i vore Skove den ene Træart for- trængt den anden, hvilket vore Tørvemoser fører Beviset for“. Dette har man selvfølgelig vidst før Vaupells Tid; men det blev Vaupell, som paaviste Aarsagerne dertil og derved overskred for Natursammenhængens Vedkommende den Grænse, der skiller Charles Darwin fra Erasmus Darwin. Naar denne sidste spurgte: i hvilken Hensigt, saa spurgte hin: af hvilken Aarsag. Organismernes Kamp med den uorganiske Verden. Skal man nævne nogle af de Vanskeligheder og Kamp- forhold, der bestemmer Dyre- og Planteverdnens Ejen- dommeligheder, da fremdrages almindeligt følgende. Lyset. Saavel Lysstyrke som Varigheden har Betyd- ning for Planternes Ernæring. Mangel paa Lys kan stanse Ernæringen, men for stærkt Lys kan virke skade- igt, for Fordampningen, for dens Fordeling og Form. Vaupell udtrykte dette paa den Maade, at alle Træer be- høver Lys og Sol, de kaster alle Skygge; men nogle af dem er mere lysbehøvende (Lystræer), andre mere skygge- taalende (Skyggetræer). Intet Træ kan leve i Mørke, men Skyggen fra andre Træer er begyndende Mørke, en Udelukkelse af Lysets og Solens Fremtrængen, hvilket altsaa vil sige, at Skyggen berøver Planterne en af de vigtigste Livsbetingelser. Ethvert Træ nødes derved til at frigøre sig fra al stærk Beskygning fra de andre Træers eller fra Naturforholdenes Side; lykkes dette ikke, da har det én Livsbetingelse, Lyset, mindre end hine, og vil