Udviklingslære

426 4) Udviklingen fortsættes ved, at Forbundene sluttes Landskabs- og Landvis og ved Rivalitets (Konkur- rence-) Principets begyndende Herredømme, alt i privatretlig Form. 5) Udviklingen naar den fuldeste Udformning af en i overvejende privatretlig Form ført Alliance og Ri- valiseringskamp. — Det er Tidsrummet for de kapitalistiske, liberale Udviklingstrin, med dets Følger af omfattende Monopoldannelse og Besiddelses- overmagt. Objektivt set er det paa alle disse Trin Formaalet at bevare og forbedre Forholdene for Samfundet som Helhed og for samtlige dets enkelte Medlemmer. Skulde de etterfølges af et sjette Trin, da maatte det blive et saadant, hvor Alliance og Rivaliseringskampe førtes under statsretlige Former. Schäffle finder, at Nutidens Social- isme tyder paa, at et saadant Udviklingstrin er i Frem- brud, selv om dets Udseende endnu er tilsløret og taaget. I vor Tid foregaar den sociale Udvælgelse med mindre Brutalitet, mindre Hæftighed, men med større Styrke end tidligere, hvilket beror paa, at det sociale Udvælgelses- Apparat selv er under Udvikling. Denne Udvikling be- stemmes nemlig ved Tænkningens større Klarhed og ved de bedre tekniske Hjælpemidler; den har ikke sin Rod i selve Udvælgelsen, men i den Aand, der behersker Tiden og Folkeslagene. Udvælgelsen er blot et Be- vægelsesredskab, der letter Marschen frem eller tilbage, og den hviler paa Variationstilbøjelighed, Tillæmpelse og Arvelighed. lillæmpelsen fremkaldes ved Opdragelse, Undervis- ning og praktisk Virksomhed; det derved opnaaede over- føres som Arv eller Tradition, der er den sociale Arvelig- hed. Den sociale Tilværelseskamp stiller Fordring til Association; saaledes maa Ret og Moral associere sig, for at ydre og indre Fjender kan overvindes. Schäffle stiller sig dog klart for øje Nødvendigheden af i større Grad