Udviklingslære

Vejen for en Reaktion mod Spencers Lære. Men denne Lære bidrog paa sin Side atter mægtigt til et fæstne Op- mærksomheden paa Natursammenhængen, paa de snævre Forbindelser mellem „Natur" og „Kultur". Paa dette Punkt mødes altsaa Comte og Spencer, og samtidig har en Række yngre Forfattere, blandt hvilke særlig maa nævnes Tarde, afslebet det uheldige, der fremkom ved de ofte tvungne Sammenligninger mellem Samfundet og den egentlige Organisme, og erstattet dem med psykologisk Forklaring. Den Enhed i Undersøgelsen, der fandtes hos Saint-Simon, idet han paa engang indledede So- ciologien og Socialismen, er imidlertid ikke længere til Stede. Hvad enten man betragter Samfundets Udvikling som styret af Fornuften eller som styret af de almindelige biologiske Love eller af de mere specielle psykologiske Love, eller man ser paa det som Carl Marx og de andre politiske Økonomer, saa er der faktisk indtraadt en Ar- bejdsdeling i Undersøgelsen, hvorved man har opnaaet, at de forskellige Sider, fra hvilke Samfundsudviklingen kan ses hver for sig, uddybes paa bedste Maade. En Følge af Arbejdsdelingen bliver imidlertid tillige Trangen til at se de isolerede Opfattelser samarbejdede, og et saadant Forsøg er foruden af Greef tillige delvis gjort at Schäffle. Efter Schäffle har den nuraadende Civilisation, der ikke helt har renset sig for Barbari, gennemløbet følgende Udviklingstrin: 1) Udviklingen beror overvejende paa Krig og paa Folke- slagenes udadgaaende Tilpasning. Denne Periode strækker sig fra Barbariets Tid til Folkevandringstiden. 2) Udviklingen beror overvejende paa ufri gensidig Til- pasning: Paa dette Trin fremkommer Kastedannelsen, Stænderdannelsen og Lensdannelsen. 3) Udviklingen begynder delvis med fri gensidig Tilpas- ning (Bydannelsen), der overvejende sker i privat- retlig Form. Forbundenes Tid.