Udviklingslære

466 Middeltypen for Racen, og denne Middeltype hæver sig kun langsomt. Karakteruligheden støtter sig paa Arvelig- hed; jo mer udpræget Arveligheden er, desto mindre ændres den gennem Oplysning. Dette gælder særlig de laverestaaende Racer, hvis Livsopgaver er faa og simple; de er tillige lidet elastiske, saa de ikke kan bringes til at omfatte større Omraader. Tilmed staar Masserne altid paa Vagt overfor Intelligensen, der ved at optræde som Modstander af Grunddrifterne bringer fornyet Uro ind i Samfundet. Hvor en Race lever isoleret, vil dens Leddeling i Grupper og Nationer ikke faa stor Betydning. Isoleringen fæstner og tilspidser Raceejendommeligheder, og jo længere Isoleringen har varet, desto vanskeligere bliver de at rokke; ny Arvemuligheder nedfældes ikke let. Hvor for- skellige Racer lever sammen, kommer deres Frugtbarhed til at spille en Rolle for Samlivets Art. Den større Frugt- barhed og den større Skaansomhed overfor Børnenes Liv giver militær Overvægt, flere Varieringsmuligheder, for- øget Konkurrence og dermed skarpere Udvælgelse. Den mindre Frugtbarhed og den mindre Skaansomhed overfor Børnenes Liv fører derimod til, at Tilpasningen til den engang dannede Type bliver fuldstændigere for hvert Slægtled; Konkurrence bortfalder. Ud fra dette Synspunkt er det forstaaeligt, at adskillige Forfattere (Lapouge, Ammon, Hutchinson) betragter Byudvælgelsen som den egentlige fremadførende Udvælgelse hos de højerestaaende Folk og tilskriver de store Byer det egentlige Førerskab. Strængt taget er den store By kun en tæt befolket Pro- vins, en Landsdels Befolkning stuvet sammen i nogle Gader og Stræder; men denne Sammenstuvning forøger Beboernes Uensartethed, afsondrer dem i Samfundslag eller Stænder. De administrative Forhold, der i det væsentlige kan varetages af Beboerne selv, hvor Befolk- ningen lever spredt, nødvendiggør under de koncentrerede Forhold Dannelsen af særlige Samfundslag; Arbejdet bliver mer og mer specialiseret, hvorved Klassedelingen