Udviklingslære

465 efter, om han havde undgaaet at forarge, at støde an mod Skik og Brug; Folket følte sig overbevist om, at deres Samfundsordning var rigtig, at den var den eneste rigtige; ny Tanker voldte Frygt, ny Handlemaader Angst; man frygtede de stadige Forandringer; man kunde som Nutidens Indere „ikke udholde dem“. Som G. le Bon gør opmærksom paa, beror Race- inddelingen paa en religiøs Tradition og burde erstattes ved Artsinddelingen; da Udtrykket Race imidlertid er saa almindelig anvendt, vil det ogsaa her blive benyttet. Hver Race eller Menneskeart har sine sjælelige Ejen- dommeligheder, der maa være knyttede til Hjærnens Bygning. Selv om nogle Racer har adskillige Træk fælles — blandt andet det ovenfor fremhævede, at nogle er mer aktive, andre mer passive —, er de Ejendommeligheder, der adskiller Racerne, dog tilstrækkelig iøjnefaldende, saa man har Vanskelighed ved straks at se det individuelle Præg, naar man første Gang hensættes blandt en Samling Mennesker af fremmed Race. Det fælles* Racepræg er overført til Racens enkelte Medlemmer, om end ikke lige stærkt eller fuldstændig ens til alle. Det er Individerne medfødt, men erhvervet under Racens stigende Uddannelse. Samlivet har dannet Racer; disse er bievne forskellige, eftersom Samlivet har udformet sig forskelligt. Det samme gælder Underafdelingerne indenfor de enkelte Racer. Forskellen vedrører dog ikke saa meget Intelli- gensen som Karakteren. „Det er ved deres Karakterstyrke, at 60,000 Englændere behersker 250 Millioner Hinduer, af hvilke mange er deres Ligemænd i Intelligens, og af hvilke nogle overgaar dem i kunstnerisk Sans og filo- sofisk Dybde". Karakteren kan undergaa Ændringer, men som ovenfor berørt vilde samtlige fælles Grundelementer vanskeligt kunne omdannes gennem individuel Erfaring. Individerne kan faa en Fernis af en anden Races Kultur, men denne Fernis gaar let af, naar de atter overlades til sig selv. Individernes Karakter svinger nemlig omkring Udviklingslære. 30