Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
464 ved at pege hen paa den vedvarende og stedse stigende Værdi, som det individuelle Initiativ har for den so- ciale Udvikling, spaar dog dette Initiativs Ophør selv hos de vestevropæiske Folk, idet han antager, at jo længere Civilisationen skrider frem, desto mer vil den kollektive Bevægelse vise Vej og erstatte Enkeltmands Indflydelse. Var dette rigtigt, vilde de nuværende aktive Racer for- vandles til passive, og al Udvikling stanse, ti den kollek- tive Bevægelse maa med Nødvendighed føre til en stabil Ligevægt mellem Samfundskræfterne. Der er imidlertid ingen Nødvendighed for at antage dette, ti jo mer den kollektive Bevægelse breder sig, desto mægtigere Midler iaar dens Ledere i Hænde, i hvert Tilfælde indtil det Tidspunkt indtræder, da Bevægelsen er bleven saa stærk, at den ikke taaler Ledere med Særpræg, eller til disse ligesom de primitive Stammehøvdinge maatte finde deres Fordel ved selv at skjule deres Særpræg. Der foreligger næppe nogen Kendsgærning, som tyder paa Indtrædelsen af disse Muligheder; de kan kun indtræde, naar Variationstilbøjeligheden undertrykkes saa at sige fra Fødslen, naar Samfundet intolerant vilde paa- trykke alle Individer faste Vaner, hvad enten disse passer for dem eller ikke. Variationstilbøjeligheden undertrykkes kun, naar Samfundet føler, at faste Vaner er en Livs- fornødenhed. Og her staar vi ved det sidste af de Elementer, vi vil fremdrage til Forstaaelse af de passive Racers Fremkomst. Det primitive Samfund er stedse stillet overfor en dobbelt Vanskelighed: enten har det slet ingen Love, eller det har faste, urokkelige Love, der sikres ved militær Disciplin og ved religiøs Sanktion. Disse sidste Samfund blev de stærkeste, men de blev selv lænkebundne ved Nødvendigheden af med brutale Midler at maatte haandhæve den militære og religiøse Disciplin; de maatte borteliminere de Mænd, der bar Fremskridts- mulighederne i sig. Det blev under saadanne Forhold farligt at vise Tegn paa Originalitet; Lydighed traadte i denne Egenskabs Sted; Individets moralske Værdi maaltes