Udviklingslære

474 følelse. Den hvide Mand kan være uvidende, lastefuld, fattig, alle Døre staar dog aabne for ham; men for den farvede Mand er de lukkede, uanset hans personlige For- tjenester. En Linje er trukket, og den, der fra den ene af Siderne overskrider Linjen, maa bøde derfor. Er det Negren, der overskrider den, jages han brutalt tilbage eller dræbes; er det en hvid Mand, anvendes Ostrakisme. Og det er ikke blot de uoplyste Klasser, der drager Linjen saa skarp." Dette Citat fra Laird Clowes Under- søgelse af Negerspørgsmaalet viser os det skjulte Kaste- væsen. 99°/0, siger han, af den hvide Befolkning i Syd- staterne føler sig overbevist om, at den hvide Mand maa herske, ligegyldigt hvad det skalkoste; denne Overbevis- ning er Hovedprincipet i deres Politik. „Enhver hvid, som ikke handler efter dette Princip, behandles som For- ræder og kasteløs." Saavel det ældre som det nyere Kastevæsen er blandet med Tro paa Arvelighed. Denne Tro var i ældre Tid af en noget naivere Form — i den oldindiske Litteratur fremhæves det saaledes, at ethvert Land, der nærer disse blandede Racer, som bryder Klasserenhed, hurtigt vil ødelægges, og det samme vil ske med dets Indvaanere —, men Nutidens Opfattelse af de nedarvede Betingelser, der udfordres for at udfylde en Samfundsfunktion, er heller ikke fri for al Naivetet. Man behøver blot at hense til den inderlige Overbevisning mange nærer om, at Kvinderne kun egner sig til at varetage Arbejdet i Hjemmet, eller at en bestemt Samfundsklasse ikke egner sig til Del- tagelse i det højere Samfundsarbejde, for at forestille sig den urokkelige Tro paa Kastevæsnets Nødvendighed, der findes, hvor forskellige Racer lever sammen. Bortser man fra den moralske Opfattelse af Spørgsmaalet, kan det heller ikke nægtes, at der findes Realiteter, der gør Racekløften forstaaelig. Psykologisk skal vi saaledes blot nævne den ejendommelige Racelugt, der ikke spores af Racens egne Medlemmer, men altid virker frastødende paa Medlemmer af andre Racer. Kineserne paastaar saa-