Udviklingslære

473 dragelse, Institutioner og Religion ikke er i Stand til at omforme lavere Folkeslag. Til en bestemt Kultur svarer visse Bevidsthedsejendommeligheder og en vis Hjærne- struktur; en Race kan derfor ikke skifte Kultur uden at undergaa en meget betydelig Omdannelse. Naar man ser, hvorledes en erobret evropæisk Grænseprovins gennem Slægtled vægrer sig ved at modtage Erobrernes Kultur, der endda kan være meget beslægtet med Provinsens egen, vil man bedre kunne forstaa det ringe Held, en Kulturstat har med at indplante en uciviliseret Race sin Oplysningstrang og sin Livsopfattelse. De fransk-baskiske Provinser er ved Udvandring halvt affolkede grundet paa Franskmændenes Lyst til gennem Skoleundervisningen at tvinge Baskernes Børn ind under fransk Sprog og fransk Kultur, og dog har disse Racer i Aarhundreder levet ved Siden af hinanden og haft mange Forbindelser med hin- anden. Hvor den hvide Race har villet opdrage Negrene gennem systematisk Undervisning, har den desorganiseret deres Moral uden at udviske Racemodsætningen. I de forenede nord-amerikanske Fristater er den hvide og den sorte Mand formelt ligestillede;. de har samme borgerlige Rettigheder og samme Indflydelse i Staten. Reelt for- holder det sig dog ganske anderledes. Hvert Øjeblik lyder det: dette er en Strid mellem hvide Mænd, det ved- rører ikke farvede. Aldeles som Englænders og Boerei ved den syd-afrikanske Krigs Udbrud hver for sig til- kendegav de indfødte, at Krigen var en Krig mellem hvide og ikke vedrørte de farvede. „I Sydstaterne er den farvede Mands sociale Stilling urokkelig fastslaaet ved hans Fødsel. Hans Barn kan blive klogt, rig, opnaa Tillidsposter, men Barnet bærer altid hos sig de synlige Mærker paa sin Fødsel, og disse Mærker dømmer ham for stedse til at blive paa den sociale Stiges nederste Trin. En Fjerdedel, en Ottendedel, ja blot en Sekstende- del afrikansk Blod er tilstrækkelig til at berøve ham en- hver Mulighed for social Lighed med den hvids Mand. Overfor den farvede Teint vises faktisk ingen social Med-