Udviklingslære

44 vindfældtes i de danske Skove henved en halv Million Træer, lig 70,000 Favne. Heraf vindfældtes i Jylland 34,000 Træer med 391,000 Kubikfod Ved, paa Fyen 184,000 Træer med 2 Millioner Kbf., paa Sælland 127,000 Træer med 2 Miil. Kbf., paa Bornholm 11,000 Træer med 110,000 Kbf. (A. Oppermann). Træer, udsatte for stadig Blæst, bliver lave; Stammerne bøjes ofte i bestemt Retning; paa Vindsiden dræbes mange Skud; Kronen formes derved paa ejendommelig Maade; Bladene bliver smaa. Warming, der mener, at Grunden hertil er Fordampning, altsaa Ud- tørring, tilføjer, at ved Dannelsen af Knopskæl, Dækhaar, gamle Blad- og Stængelrester, der længe bliver siddende, har mange Planter tilpasset sig til Vindforholdene. Muligt er det dog, at Vinden især virker ved at afkøle Planten og Jorden, hvorved Optagelsen af Vand hæmmes stærkt (Hauch og Oppermann). Bliver Blæsten til Storm, faar Træets Rodbygning stor Betydning. Ligesaa ødelæggende griber Blæsten ind i Dyrenes Liv; den nedstyrter Reder med Æg og Unger, og fejer uhyre Masser af Insekter ud i Havet, hvor de drukner. Efter en Storm ved Jyllands Vestkyst kan man finde hele Vognmandslæs af Maager og Terner, der af Stormen er ført ind i Bølgebrudet og der knuste. Selv hvor Havet ikke er i Nærheden, er Dyrene udsat for samme Fare. Saaledes fortæller Sven Hedin fra Egnen om Kargalik i det indre Asien, at under hæftige Storme førtes ikke sjældent Ravne og andre Fugle fra Kargalik til Guma, eller omvendt, og ihjelsloges mod opretstaaende Genstande. Voldsomme Haglbyger, stærke Regnskyl og Snestorme ødelægger store Mængder af større eller mindre Dyr. Næringsbunden. Plantedelenes indre Bygning paa- virkes af Jordbundens Luftholdighed; ligeledes er Jord- bundens Vandmængde en vigtig direkte Faktor for Plante- livet og en vigtig indirekte Faktor for det Dyreliv, der kan udvikle sig i Jorden. Bøgen kan ikke trives i Sumpe og Tørvemoser, hvor andre Træarter forstaar at klare sig; selv om man udplanter Bøgen slige Steder, saa bliver