Udviklingslære

45 det dog aldrig til virkelig frodig Bøgeskov. Vaupell frem- hæver, at som man kan tale om en Haardførhed overfor Blæsten, saaledes ogsaa overfor Jordbundens Beskaffenhed; hvor én Planteart slaar an, vil en anden vantrives og en tredje mislykkes. Fyrren er mere nøjsom end Egen, Granen mere nøjsom end Bøgen; var alt andet lige, vilde den nøjsommere udrydde den mere fordringsfulde paa mager Jord. — Paa Klitsletterne ved Skagen giver Grundvand i 3" Dybde om Somren Sivvækst og Mosedannelse; ved 9" bliver Græsserne fremherskende; ved 15" trives Sæden godt i varme Somre; ved 30—40“ udvikles Tørhedsplanter og Jorden bliver ubrugelig til Sæd. (Feilberg). I de vaade Aar mellem 1830—40 tiltog Fugtigheden i Christians- sædes Skove paa Lolland saa stærkt, at 4000'Bøge gik ud, hvorved Egen atter fik noget Overtag over Bøgen. — For Planternes Form har baade Næringsstoffernes Art og deres Mængde Betydning. Næringsmangel kan være en Grund til Dværgvækst. Forskel i Jordbunden har sandsynligvis fremkaldt Adskillelsen af ny Arter (Warming). Det an- føres, at paa Serpentin vokser to Aspleniumarter (Bregner). 1871 begyndte en Forsker at dyrke dem i Jord, i hvilken der ikke var Spor af Serpentin (en Forbindelse af Kisel- syre og Magnesia); Forsøgene fortsattes til den 6te Gene- ration, da havde de to „Arter“ mistet deres Artsejendom- meligheder og var gaaet over i to andre Arter. — I Skovegne med Morbund optræder Honningsvampen farligst; den dræber Træerne, særlig Naaletræerne (Rostrup). Til Næringsbunden regnes ikke blot Jorden men ogsaa Vandet. Dettes Saltholdighed udøver en kendelig ud- vælgende Indflydelse ikke blot paa de Dyr, der udsættes for den, men den medfører ogsaa ofte en kendelig Til- lempning af Dyrene. Schmonkewitsch har vist, at en Art Artemia (Krebsdyr) omdannes til en anden Art ved gradvis Forøgelse af Saltindholdet af det Vand, i hvilket den ud- klækkedes; omvendt tilbageførtes denne Art til hin ved Saltindholdets gradvise Formindskelse. „Forskellen mellem de to Arter er saa stor, at ingen Zoolog har draget deres