Udviklingslære

1 * in 503 Monoteisme end i Polyteisme. Monoteismens Begreb skabtes ad fornuftmæssig Vej, og aldrig har nogen lave et saadant Ris til sig selv, som Fornuften derved gjorde. Det koncentrerede Fanatismen, gav den Fasthed og Sammenhold, skabte en mægtig Organisation med en til- svarende Demoralisation, imod hvilke Intelligensen kæmper forgæves endnu. Fornuften har skabt Kulturen, men ikke Samfundet. Det gensidige Forhold mellem Kultur og Samfund er vanske- ligt at udrede, fordi begge Faktorers Institutioner er vævede ind i hverandre paa næsten uopløselig Maade, og or i begge har ydet Bidrag til Racepræget, Nationalkarakteren os den individuelle Karakter. De Elementer, hvoraf Kul- turen er dannet, er andre end de, hvoraf Samfundet er dannet og Elementerne er tilmed samarbejdede paa anden Maade; men Karakterdannelsen er foregaaet under Tryk fra begge Sider; Samfundstraditionen ligesaa, og deifor bliver det ofte umuligt ,at afgøre, hvad der har socia Betydning og hvad der har kulturel. De enkelte^Fæ- nomener kan yderst indviklet forgrene sig til begge Sider. Det er sikkert nok, at naar en ny Tanke efter mange Genvordigheder er bleven knyttet til Følelseslivet faai den Værdi som Dogme og Betydning for Samfunds yg- ningen; men hermed ophører ogsaa Klarheden, uag e Formlen er altfor simpel til at give blot tilnærmelsesvis Forstaaelse af Forholdet mellem Samfund og Kultur. D sker nemlig ikke sjældent, at Fornuften, saasnart Dogmet begynder at fungere socialt, tvinges til at rejse sig imod det, oe føre en forbitret Kamp mod de Maader, hvorpaa Sam- fundet anvender en Ide, om hvis Godkendelse Striden havde været bitter og Sejren dyrekøbt. Saaledes skrider Livet frem fra Kimære til Kimære, fra Ideal til Bitterhed, fra Kamp til Kamp, og dette kan ikke blive anderledes; ti Grundlaget for Samfundet er irrationelt, medens Grund- laget for Kulturen er rationelt og tildels humant. Sam- fundet er ikke en Institution, hvor Fred er mulig, e s bærende Kræfter er indbyrdes modstridende, og det u -