Udviklingslære

527 danne en Kommunisme af fri Mennesker uden Regering, uden Organisation. Den sociale Evolutionisme, som Spencer har grund- lagt den, har intet tilfælles med Anarkismen, om end ogsaa den tænker sig Muligheden af Samfundslovgiv- ningens Ophør. Spencer mener, at en stigende Moralitet vil sætte Spor i Hjærnens Bygning, eftersom der ikke findes Funktion uden Struktur. Slægt efter Slægt kan skabe en bedre og bedre bygget Hjærne; Resultaterne overføres ved Arv og gør Kampen lettere for de følgende Slægtled, indtil Hjærnen har naaet en saa fuldendt Organisation, at hvert Individ af sig selv gør det, som han nu gør ifølge Samfundets Love. Naar den Tid kommer, da er Sam- fundets Lovgivning overflødig og en individualistisk Men- neskeslægt dannet. Anarkismen siger: omstyrt Samfundet, og det fri Menneske er skabt. Spencer siger: tilkæmp Mennesket en bedre Hjærnestruktur, og Lovene bliver indre i Stedet for ydre; naar de er bievne det, behøves intet Samfund. Som alle virkelige Udviklingslærere finder Spencer Menneskets Udvikling behersket af de samme Principer som de, der gør sig gældende i den øvrige Natur; Menneskets Udvikling er ikke forskellig fra den, der fandt Sted før Menneskets Tid; den uhyre Frugtbar- hed vil medføre en uhyre Ødelæggelse af Liv; paa denne Naturens Ubillighed kan der ikke raades Bod, den sker i Tillæmpningens Interesse. Men med Menneskene ei Udviklingen naaet videre end med nogen anden Organ- isme. Medens i Dyresamfundene Individet ofres til For- del for Samfundet, har blandt Menneskene eller dog blandt nogle Grene af Menneskeslægten Individualiteten naaet en Udfoldelse som intet andet Sted. Denne Ud- foldelse maa fæstnes og forsvares ogsaa overfor de In- stitutioner og Samfundsforhold, der til en Tid kan have været den gunstig, men som ved de skiftende Tider dog langt fra længere er det. Hertil hører det, Spencer kalder: den store politiske Overtro. Allerede 1860 havde han henledt Opmærksomheden paa, at hvis man ikke tog