Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
526 Filosofisk udgik Anarkismen fra venstre Fløj af Hegels Disciple. Jeget stilledes i Forgrunden som det sikreste Holdepunkt; i Moral og i Religion betragtedes det som en Styrke at „staa ene“. Praktisk skabtes Anar- kismen ved Bruddet mellem Karl Marx og Bakunin paa „Internationales" Kongres i Haag 1872. En rig Gods- ejer fra Moskva var personlig paavirket af Hegels Disciple; en Del af deres Ideer havde han overført til Rusland og omdannet efter russiske Forhold; blandt de unge Mennesker, han paavirkede, var Herzen og Bakunin, Grundlæggerne af den russiske Anarkisme. I Følge Bakunin (1814—96) vilde Banditvæsnet paa engang medføre en social, en filosofisk og en økonomisk Revolu- tion, der ikke vilde lade noget Punkt af den evropæiske Samfundsorden være urørt. Det nationale russiske Bandit- væsen betragtede han som et af de bedste Udslag af det russiske Folkeliv. „Den, der ikke forstaar dette Bandit- væsen og ikke sympatiserer med det, har ingen For- staaelse af Tilstandene. “ Den russiske Bandit er den eneste virkelige revolutionære. Spredt i Skovene, paa Stepperne, i Byerne forbereder Banditterne den sande russiske Folke- Revolution; enhver der ønsker en virkelig Revolution, vil slutte sig til dem og forlade Akademierne, Universiteterne, Skolerne. — I denne politiske Form, som Protest mod Despotismen, har den russiske Anarkisme eller, som Tur- genjew kaldte den, Nihilisme, funden Udbredelse i andre Lande, hvor Samfundsforholdene tilnærmelsesvis var lige saa uheldige. En filosofisk Teori omsattes til „Daads- propaganda", en moralsk Sygelighed, der ikke er be- grænset til Anarkister. Nyere Forfattere som Elisée Reclus og Krapotkin har imidlertid søgt at forlade det yderliggaaende individualistiske Standpunkt og samarbejde Anarkisme med Kollektivisme ved at organisere en anar- kistisk Kommunisme. „Anarkiet fører til Kommunisme og Kommunismen til Anarki" (Krapotkin). Vejen gaar over Privatejendommens Ophævelse, og Maalet er at