Udviklingslære

53 at udtørre Jordbunden, og tillige ved at ødelægge Plan- ternes Fjender i Plante- og Dyreverdnen. For hvert Træ, der omstyrtes af Stormen, skaffes et Overskud af Sol, Lys og Næring til andre Planter; for hvert Insekt, der af Blæsten føres ned i Havet, i Damme og Vandløb, for- andres Planters Livsbetingelser. — I Troperne er Regnens Voldsomhed Betingelse for den grønne Plantevækst paa Bunden af selv de tætteste Skove; hvis Regnen ikke var voldsommere, end den er i de kolde Klimaer, da vilde denne Plantevækst ikke opstaa, ti den største Del al Regnen vilde da være opsuget eller fordampet, før den naaede Jorden. Paa lignende Maade kan andre fysiske og kemiske Forhold direkte og indirekte gavne saavel bestemte Individer som bestemte Plantearter, kan ændre Løvspringstiden og virke baade udvælgende og omdan- nende. Planter kan alliere sig med Planter. Haardføre Planter kan ved at bryde den skarpe Vind danne et Læ- bælte, bag hvilket andre Arter kan trives. Egner Jord- bunden sig ikke for en bestemt Planteart, da kan den komme dertil ved først i nogen Tid at bære andre Arter. I Rude Skov har man plantet Birk mellem Bøgene, som de hjælper. Efter circa 15 Aars Forløb borttages Birken, der da har saa megen Værdi, at dens Salg kan betale Omkostningerne ved dens Plantning; samtidig hermed har den ydet Bøgen en værdifuld Hjælp. — I Geel Skov nærved Søllerød plantes af samme Grund Lærk mellem Bøgene. — Grundkulturen i vore Hedeplantninger er Bjærg- fyr, hvor den er slaaet an, følger de andre Arter efter. — Rødgran kan daarligt taale Lyngsyren; før Plantningen udluftes Jorden derfor ved dyb Pløjning, og ved Ud- plantningen blandes Rødgranen med Bjærgfyr, der kan taale Syren. Dalgas har kaldt disse Bjærgfyr „Ammer", — de skal ogsaa ligne Ammer i den Henseende, at de undertiden kan ligge Børnene ihjæl (Oppermann). — P. la Cour har vist, at Middeltemperaturen er højere i Læ af Skoven end i det Skovbryn, hvor Vinden staar paa.