1 1859 tryktes Darwins Bog „Arternes Oprindelse".
En allerede dengang højt anset Videnskabsmand, Thomas
Henry Huxley, der indtil det Tidspunkt havde stillet sig
uvillig overfor Udviklingstanken, grebes stærkt af Bogen,
øg allerede 1860 holdt han for en Forsamling af engelske
Arbejdere de første udviklingshistoriske Foredrag om
Menneskets Forhold til de lavere Dyr. Da Læren trængte
ind i Tyskland, blev den paa samme Maade af Haeckel
gennem populære Foredrag ført frem i Haandværker-
krese og for det store Publikum i Almindelighed. Den
formaaede overalt at fange Interessen; den gav Folk
Lejlighed til at se paa Naturen med deres egne Øjne;
den befriede dem fra megen overleveret Fordom, og den
førte Videnskabens Resultater direkte til de tusind Hjem.
Efter i tre Halvaar i Aarene 1894—95 paa Univer-
sitetet at have holdt Forelæsninger om Udviklingslæren,
har jeg paa mange Maader haft Lejlighed til at erfare,
at det danske Publikum nærede samme Interesse for
Udviklingslæren, som Publikum har vist i andre Lande.
Da kom Lock-out Somren 1899 og fastslog denne Er-
faring urokkeligt. De 12—1500 Arbejdere, der hele
Somren igennem flokkedes til mine Foredrag om dette
Æmne, gav mig Lyst til at udarbejde en Bog, og denne
Lyst styrkedes yderligere, da Bestyrelsen for „Studenter-
1