Udviklingslære

65 For Træernes Vedkommende, hvor Frugtbarheden hæmmes en Del saavel af den sene Frugtbarhedsalder, som af at frugtbare Aar afløses af forholdsvis ufrugtbare, opvejes dette ved Frøenes Talrighed. Vaupell angiver Rødgranens Frugtbarhedsalder til 15—20 Aar, Egens til 40—50 Aar og Bøgens til 50 Aar; til denne høje Frugtbarheds-Alder kommer saa, at Egen kun er frugtbar hvert tredje eller fjerde Aar, Bøgen formentlig kun hvert syvende. Til Gengæld er imidlertid Frugterne til Stede i saa uhyre Mængder, at en Skov paa HOOTd. Land ved sine Olden har kunnet ernæret 2200 Svin aarlig. Senere Undersøgelser har vist, at i 1897 faldt i Guldborglands Skove en halv Snes Tdr. Bog pr. Td. Land, det samme var Tilfældet paa Klintholm. 1 Td. Bog menes at kunne give 120,000 Planter. Man antager, at der paa 1 Td. Land kan falde dobbelt saa mange Tønder Agern som Bog, men tillige at en Tønde Agern kun kan give 20,000 Planter (Hauch og Oppermann). Af de ovenfor anførte Eksempler maa man ikke lade sig forlede til at antage, at naar de evropæiske Planter overvinder de hjemlige Planter i de Lande, hvortil de ind- føres, eller naar de indvandrede evropæiske Dyr overvinder de indfødte, da er dette grundet paa større Frugtbarhed. Den hurtige Forøgelse af Individantallet i en Art behøver nemlig ikke at staa i noget bestemt Forhold til dens Frugtbarhed; dette kan allerede Forholdene i Menneske- verdnen lære os, ti det er som bekendt ingenlunde altid de frugtbareste Forældre, hvis Børn er de mest livskraftige. Dyr, der formerer sig langsomt, kan undertiden møde med større Individantal end Dyr, der formerer sig hurtigt. Som Eksempler herpaa plejer man at henvise til, at der gives Hønsearter, som lægger særdeles mange Æg og dog hører til de sjældneste Fugle, hvorimod den Fugl, hvis Individantal betragtes som det største, den arktiske Stormfugl, kun lægger et eneste Æg. Kondoren lægger ét Æg, Strudsene en Snes, og dog anføres det, at i et og samme Land er Kondoren den hyppigste af de to. Udviklingslære. 5